Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sveriges statsminister slap uskadt fra kollision med autoværn

Statsminister Stefan Löfvens bil kørte af vejen syd for Uppsala og ramte et autoværn, oplyser pressechef.

Arkivfoto: Sveriges statsminister, Stefan Lofven.
Arkivfoto: Sveriges statsminister, Stefan Lofven.

Sveriges statsminister, Stefan Löfven, har kort før middag været involveret i en trafikulykke ifølge Sveriges Radios P4.

Löfven er sluppet uskadt, efter at hans bil kørte af vejen og kolliderede med et autoværn. Det oplyser hans pressesekretær, Jonatan Holst.

Ulykken skete på E4 ved Knivsta syd for Uppsala. Det skete under en snestorm, og vejforholdene var meget vanskelige.

Tidligere på dagen havde over 20 biler været involveret i et harmonikasammenstød på den samme strækning, skriver AFP.

Den svenske statsminister var på vej til Uppsala 70 kilometer nord for Stockholm. Her skulle han besøge Akademiska sjukhuset.

Sikkerhedspolitiet, der følger statsministeren, bekræfter, at en bil har været indblandet i en mindre trafikulykke, men vil ikke oplyse, hvem der kørte bilen.

»Jeg kan fortælle, at det ikke var en af vore vagter, som kørte. Det resulterede i nogle pletskader, men ingen personskader,« siger Säpos pressechef, Karl Melin.

Det lykkedes at få bilen tilbage på vejen og gjort køreklar, og statsministeren kunne genoptage sit planlagte program, fortæller han.

/ritzau/TT

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.