Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sveriges fyrværkeribranche vil forbyde salg af raketter

Salgsperioden for fyrværkeri omkring nytår skal forkortes, lyder et forslag efter kaos nytårsaften.

Nytårsaften i Sverige udviklede sig nogle steder så farligt, at den svenske fyrværkeribranchen nu vil stoppe salget af klassiske raketter.

Derudover foreslår branchen, at salgsperioden omkring nytår bliver forkortet, og der skal være klarere regler for, hvornår fyrværkeri må affyres.

Det skriver det svenske nyhedsbureau TT.

Det er nogle af forslagene fra fyrværkeribranchens nationale sammenslutning, der holdt krisemøde i Kungsbacka torsdag.

Krisemødet kom i stand efter hændelser nytårsaften, hvor der blandt andet blev affyret raketter mod mennesker, dyr og busser.

- Vi tror ikke på et totalforbud af fyrværkeri. Vi tror, at det vil have negative konsekvenser. De forslag, som vi er kommet med, mener vi, er vejen frem, siger Erik Nilsson, der er formand for Sveriges Fyrværkeribrancheforbund, SFB, til TT.

Repræsentanter fra branchen mødtes i Kungsbacka for at lave en handlingsplan. Planen indeholder et forbud mod at sælge klassiske nytårsraketter, men ikke alt fyrværkeri.

- Vi har set at disse raketter kan forårsage alvorlige skader, og da de stoppede salget i Norge faldt skaderne drastisk, siger Nilsson til nyhedsbureauet.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.