Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sverigedemokraternas partileder bliver i sygesengen

Partilederen for højrefløjspartiet Sverigedemokraterna er ikke klar til at vende tilbage til svensk politik. Han forlænger sin stress-sygemelding.

Arkivfoto: Jimmie Åkesson.
Arkivfoto: Jimmie Åkesson.

Sverigedemokraternas partileder, Jimmie Åkesson, har planer om at blive i sygesengen nogle uger endnu.

Lederen af det indvandringskritiske højrefløjsparti har nemlig ansøgt om at få sin stress-sygemelding forlænget, skriver expressen.se.

Det er i øjeblikket partiets »ideologiske motor«, Mattias Karlsson, der har ledelsen med partiet, fordi Jimmie Åkesson er sygemeldt med stress.

Han vil tidligst vende tilbage til svensk politik i slutningen af marts.

»Jimmie har nu vurderet, at han behøver yderligere hvile for at kunne komme tilbage. For os er det vigtigst, at han får det godt og kan komme tilbage for fuld kraft,« siger partisekretær Björn Söder til det svenske medie.

Mattias Karlsson, der er hovedforfatter til partiets principprogram og altså vikarierer for Jimmie Åkesson, oplyser i en pressemeddelelse, at han glæder sig »helt enormt« over, at den sygemeldte partileder gradvist er ved at få det bedre.

»Dels fordi Jimmie er en af mine personlige venner, men også fordi han er Sveriges bedste partileder, og fordi vi selvfølgelig længes efter at få ham tilbage i sin gode, gamle form,« siger han.

Det var Sverigedemokraterna, der satte statsminister Stefan Löfven og hans regering i en alvorlig knibe ved at afvise at stemme for regeringens finanslovforslag.

Det fik den svenske statsminister til at udskrive nyvalg. Få dage før valget formelt kunne udskives 29. december, lykkedes det dog regeringen at få afværget valget ved at indgå en ret vidtgående parlamentarisk aftale med den borgerlige alliance.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.