Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sverige vil oprette en myndighed for psykologisk forsvar

Et moderne totalforsvar skal kunne beskytte mod ydre påvirkninger af det demokratiske samfund, siger Löfven.

Den svenske regering vil undersøge muligheden for at oprette en myndighed for psykologisk forsvar. Det oplyser statsminister Stefan Löfven i en tale på en forsvarskonference i Sälen. Scanpix/Emmanuel Dunand/arkiv
Den svenske regering vil undersøge muligheden for at oprette en myndighed for psykologisk forsvar. Det oplyser statsminister Stefan Löfven i en tale på en forsvarskonference i Sälen. Scanpix/Emmanuel Dunand/arkiv

Sälen. Sveriges forsvar skal være bedre psykologisk rustet.

Den svenske regering vil derfor undersøge muligheden for at oprette en myndighed for psykologisk forsvar. Det oplyser statsminister Stefan Löfven i en tale på en forsvarskonference i Sälen.

- Et moderne totalforsvar skal kunne beskytte mod ydre påvirkninger af det demokratiske samfund, siger han ifølge SVT.

- Men der er en åbenlys risiko for, at udenforstående vil blande sig i, hvordan vi træffer vores beslutninger.

Et psykologisk forsvar handler om at sikre befolkningens forsvarsvilje i fredstid og modstandsvilje i tilfælde af krig.

Myndigheden, som skal oprettes, skal koordinere og udvikle det psykologiske forsvar.

- Regeringens besked er, at en sådan myndighed skal oprettes, og vi går umiddelbart videre med det arbejde, siger statsministeren.

I sin tale advarer Löfven desuden om, at et væbnet angreb mod Sverige ikke kan udelukkes.

- Regeringens vurdering er følgende: Et særskilt militært angreb mod Sverige er usandsynligt. Men vores land bliver unægteligt påvirket, hvis en væbnet konflikt opstår i vores område.

- Hvis et lands forsvarskapacitet skal opretholdes over tid, er det nødvendigt at tænke langsigtet frem for at ønsketænke, siger Stefan Löfven.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.