Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sverige vil forlænge grænsekontrol yderligere et halvt år

150-200 personer stoppes ugentligt ved svenske grænsekontrol, og regeringen vil derfor forlænge kontrollen.

150-200 personer stoppes ugentligt ved svenske grænsekontrol, og regeringen vil derfor forlænge kontrollen.
150-200 personer stoppes ugentligt ved svenske grænsekontrol, og regeringen vil derfor forlænge kontrollen.

Den svenske regering vil fortsætte med at kontrollere rejsende, der krydser den dansk-svenske grænse i yderligere seks måneder.

Det skriver Sveriges Radio.

Grænsekontrollen skulle egentlig ophøre 11. maj, men nu går den svenske regering til EU med henblik på en forlængelse af kontrollen.

»Vi ser stadig en trussel mod intern sikkerhed og et behov for at styre rejsestrømme til Sverige,« siger justitsminister Morgan Johansson.

Mellem 150 og 200 personer stoppes ifølge justitsministeren ugentligt ved den svenske grænsekontrol.

Kontrollen omfatter rejsende fra Danmark og færgerejsende fra Tyskland.

Det er ikke kun svenskerne, der ønsker at forlænge grænsekontrollen.

Danmark har haft grænsekontrol siden 4. januar 2016. Den er blevet forlænget adskillige gange, foreløbig frem til 12. maj.

Og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har tilkendegivet, at hun ikke mener, kontrollen bør indstilles foreløbig.

»Jeg ser ikke for mig, at vi kommer til at ophæve grænsekontrollen lige med det samme,« sagde Inger Støjberg efter et møde i Bruxelles 8. marts.

Her drøftede hun fortsat grænsekontrol med fem andre Schengen-lande - Sverige, Norge, Tyskland, Østrig og Frankrig.

Der er regler for, hvor længe et Schengen-land kan have grænsekontrol.

EUs migrationskommissær, Dimitris Avramopoulos, er ikke tilhænger af mere grænsekontrol og har udtrykt håb om, at kontrollen snart kan indstilles.

Ved den seneste forlængelse skiftede Danmark begrundelse fra migrationskrisen til også at lægge vægt på terrortruslen.

»Der er både spørgsmålet omkring terrorisme, og dermed også terroristernes mulighed for at bevæge sig hen over landegrænserne.«

»Men der er også stadig en skrøbelig situation i forhold til migration,« lød det i marts fra Inger Støjberg.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.