Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sverige siger ja til omstridt gasledning

.

Sveriges regering har givet grønt lys for, at gasrørledningen Nord Stream 2 kan gå gennem Sveriges økonomiske zone i Østersøen.
Sveriges regering har givet grønt lys for, at gasrørledningen Nord Stream 2 kan gå gennem Sveriges økonomiske zone i Østersøen.

Sveriges regering har givet grønt lys til, at gasrørledningen Nord Stream 2 kan gå gennem Sveriges økonomiske zone i Østersøen.

Det sker til trods for, at regeringen i udgangspunktet er kritisk over for projektet.

Den svenske erhvervsminister, Mikael Damberg, siger ifølge nyhedsbureauet TT, at Sverige i princippet ikke kan sige nej, men at det imidlertid vil stille en række forskellige krav forud for byggeriet.

Dambergs skepsis er blandt andet begrundet i Ukraines udsatte situation.

Landet risikerer at komme til at stå uden gasleverancer, hvis landet hører op med at være transitland for den gas, som Rusland sælger til Europa.

»Der er en risiko for, at energileverancerne kan blive brugt som politisk pressionsmiddel,« siger Damberg, som dog understreger, at Sverige i henhold til internationale retsregler ikke kan sige nej til gasrørledningen.

Det er det statslige russiske gasselskab Gazprom og en række europæiske energiselskaber, som står bag Nord Stream 2.

Tidligere har blandt andet Finland og Tyskland givet grønt lys for bygningen af Nord Stream 2 i landenes økonomiske zoner i Østersøen.

I Danmark er det meningen, at rørledningen skal gå over dansk territorium - ikke blot gennem den økonomiske zone.

»Dette er retligt set en helt anden situation,« siger Damberg.

Nord Stream 2 skal ifølge planen løbe forbi Bornholm i dansk farvand til Tyskland. Derfor kræver projektet den danske regerings godkendelse.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har af flere omgange forsøgt at få EU-Kommissionen til at arbejde for en fælles europæisk holdning til Nord Stream 2.

Projektet har opbakning fra regeringen i Berlin, hvor man har brug for flere energikilder. Tyskland er i gang med udfasningen af atomkraft.

Men det støder på hård modstand fra flere lande i EU. Særligt Polen.

Polakkerne beskylder Rusland for at bruge dets energiressourcer til at afpresse andre lande.

Der har siden 2012 ligget to russiske gasledninger i Østersøen. Det er dem. som har fået navnet Nord Stream. Nord Stream 2 skal fordoble kapaciteten.

/ritzau/TT

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.