Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sverige har registreret et tilfælde af zikasmitte

En rejsende bar på zikavirus, men sygdommen var ukompliceret, rapporterer tv-kanalen TV4.

Stockholm: Zikavirus, der lige nu skaber frygt i Syd- og Mellemamerika, er allerede blevet registreret i Sverige.

Det bekræfter infektionslægen Tomas Tolfvenstam over for den svenske tv-kanal TV4.

Der er angiveligt tale om det eneste tilfælde af smitten i landet.

Zikavirus blev fundet i blodet på en rejsende, og smitten blev opdaget på et laboratorium i Sverige. Det står ikke klart, om den rejsende var svensk eller udenlandsk statsborger.

Ligeledes er det ikke oplyst, hvornår smitten blev registreret. Sygdommen var dog helt ukompliceret, skriver Dagens Nyheter.

Zikavirus er myggebåren og findes i tropiske dele af Afrika og Asien. Senest er den også spredt i Syd- og Mellemamerika.

For de fleste smittede er virussen ufarlig, da den kun giver influenzalignende symptomer.

Men hvis bæreren er gravid, kan den føre til misdannelser af babyer, der fødes med for små hoveder. Det kan give mere eller mindre alvorlige hjerneskader.

Den seneste tid har Brasilien registreret et stigende antal spædbørn født med komplikationer, efter at moren blev smittet med zika under graviditeten.

Det har fået blandt andet den danske sundhedsstyrelse til at anbefale gravide kvinder at udskyde rejser til området.

I Sverige er der ifølge Dagens Nyheter ingen anbefalinger til gravide om at droppe rejser til zikaramte områder.

Der skulle heller ikke være grund til at frygte, at smitten spreder sig i Sverige.

- Myggene, der bærer på zikavirus, findes ikke her, og derfor er der ingen grund til at frygte en spredning her, siger Anders Tegnell, statsepidemolog ved Folkhällsomyndigheten, til TV4.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.