Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sverige gav 64.000 personer opholdstilladelse i 2016

Migrationsverket i Sverige kæmper sig igennem kæmpe bunke asylansøgninger. Der ligger stadig 70.000 i bunken.

Grænsekontrol på den svenske side af Øresunds broen
Grænsekontrol på den svenske side af Øresunds broen

De svenske myndigheder behandlede i 2016 112.000 asylansøgere, meddeler Migrationsverket, den svenske udlændingestyrelse.

64.000 af dem har fået opholdstilladelse i Sverige.

17.000 har fået asyl og er registreret som flygtninge, mens 47.000 andre har fået opholdstilladelse, fordi de har alternative behov for beskyttelse.

Andre 5880 trak deres asylansøgninger tilbage. Det var overvejende personer fra Irak og Afghanistan.

Mikael Ribbenvik, fungerende generaldirektør i Migrationsverket, siger i en erklæring, at myndighederne aldrig har behandlet så mange asylansøgninger før på et år.

Der er tale om dobbelt så mange som i 2015, og bunken af ansøgninger er stadig stor.

- Der venter fortsat flere end 70.000 ansøgninger om asyl. Vores målsætning er, at de, som nu har ventet længe, får meddelelse om en beslutning senest i sommeren 2017, siger Ribbenvik.

Årsagen til, at Migrationsverket havde så mange ansøgninger i fjor, var det store antal asylansøgere, der i 2015 kom til Sverige. Da kom der 163.000 personer.

Men strømmen af migranter tog kraftigt af i 2016. Da fik Sverige lige knap 29.000 asylansøgninger, og det er det laveste antal siden 2009.

Det svenske nyhedsbureau TT skriver, at en af årsagerne ifølge Migrationsverket er, at Sverige har ændret sin lovgivning, så det er blevet sværere at få familiesammenføring.

Det er også blevet sværere at få permanent opholdstilladelse.

- Flygtningeaftalen mellem Tyrkiet og EU og det, at det er blevet sværere for asylansøgere at krydse grænser i Europa, er andre årsager til, at der kommer færre asylansøgere, siger Ribbenvik og Migrationsverket.

I erklæringen påpeger Migrationsverket i øvrigt, at det store antal asylansøgninger indebærer, at behandlingstiden for andre ansøgninger, herunder opholdstilladelse på grund af arbejde eller tilknytning til familier, er blevet længere.

/ritzau/TT

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.