Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sverige forlænger id-kontrol i tre måneder

Den svenske regering forlænger id-kontrollen af rejsende fra Danmark frem til 4. maj.

København. Den svenske regering har valgt at forlænge id-kontrollen for rejsende med tog, bus eller færge fra Danmark til Sverige med tre måneder frem til 4. maj.

Det skriver News Øresund.

Den svenske regering henviser til den usikre situation i omverdenen.

? Regeringen følger nøje udviklingen i vores omverden. Vi har fortsat et stort behov for orden og sikkerhed, siger Sveriges infrastrukturminister Anna Johansson (S) i en kommentar.

Sverige iværksatte id-kontrollen over for rejsende fra Danmark 4. januar sidste år.

Kontrollen gennemføres af de firmaer, som transporterer passagerer fra Danmark til Sverige.

Det har givet gener og forsinkelser for de mange togpendlere, der hver dag tager turen over Øresund.

For nylig oplyste DSB, at antallet af passagerer på strækningen er faldet med 12 procent i 2016 sammenlignet med året forinden.

Mandag meddelte statsbanerne, at livet som togpendler fra Danmark mod Sverige bliver lidt lettere.

Fremover er det slut med at trave gennem terminal 3 i Københavns Lufthavn og over til en anden perron med id-papirerne i hånden for at komme videre med tog til Sverige.

Togene ankommer og afgår nu fra samme spor, så de rejsende ikke skal skifte perron.

Det kan koste selskaber som DSB en bøde på op til 50.000 kroner, hvis man lader en person uden gyldigt id rejse med til Sverige.

Det er vagtselskabet Securitas, der udfører id-kontrollen på vegne af DSB.

Som id kan man benytte pas, kørekort eller anden lignende billedlegitimation.

Børn under 18 år i følge med en forælder med billed-id behøver ikke selv vise id.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.