Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Svenske socialdemokrater vil forbyde religiøse friskoler: Præster og imamer skal ikke bestemme

Religiøse friskoler skal forbydes, hvis det står til de svenske socialdemokrater. »I den svenske skole skal det være lærere og pædagoger, der bestemmer, ikke præster og imamer,« siger minister.

Mens debatten om religiøse friskoler i Danmark blandt andet er blevet dækket af Berlingske, vil Socialdemokraterne på den anden side af Øresund nu forbyde religiøse friskoler. Her den nu lukkede Nordvest privatskole i København.
Mens debatten om religiøse friskoler i Danmark blandt andet er blevet dækket af Berlingske, vil Socialdemokraterne på den anden side af Øresund nu forbyde religiøse friskoler. Her den nu lukkede Nordvest privatskole i København.

De svenske socialdemokrater vil forbyde religiøse friskoler. Det meddelte partiet med cilvilminister Ardalan Shekarabi og gymnasieminister Anna Ekström i spidsen ved et pressemøde tirsdag.

I følge Ardalan Shekarabi har den svenske skole fejlet, blandt andet fordi uligheden og opdelingen er steget. Det skriver svt.se.

Partiet mener, at den svenske skole skal være kendetegnet ved at hvile på grundlovens principper og værdier. På den baggrund har partiet vurderet, at friskolerne skal forbydes.

»I den svenske skole skal det være lærere og pædagoger, der bestemmer, ikke præster og imamer,« siger Ardalan Shekarabi, Sveriges civil- og kommuneminister.

»Vi har set en udvikling af religiøse uafhængige skoler, der i mange tilfælde har stået for religiøs undertrykkelse. De har udmærket sig ved at tilbyde religiøse uddannelser, hvor eleverne har konkurreret i, hvem der bedst kunne recitere religiøse skrifter,« siger han.

Den stigende opdeling og adskillelse i samfundet - men også i skolen - er et af de store problemer i Sverige lige nu, mener partiet, der altså ser et forbud mod de religiøse friskoler som en del af løsningen.

I Danmark har debatten om friskoler også fyldt de sidste par år. Blandt andet har Berlingske afdækket, hvordan friskolerne har haft problemer med undervisningsmateriale om jihad, sympati med Hizbollah og mistanke om, at undervisningen ikke foregik på dansk. Flere skoler har mistet tilskud og er under skærpet tilsyn.

Anna Ekström peger på, at der har været tilfælde af systematisk opdeling efter køn i timerne og i busser og mener ikke, at der har været regler nok på området.

Forslaget kommer i kølvandet på, at den svenske statsminister, socialdemokratiske Stefan Löfven, lovede handling på området i maj sidste år. Det var netop en reaktion på historien om busture, hvor pigerne skulle sidde bagerst.

Det skal stadig være muligt for eleverne at udøve deres religion i skolen, for eksempel ved at bede.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.