Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Svenske mænd skal teste præventionscreme

Der findes ikke hormonel prævention til mænd i dag. Men forskere arbejder på creme, som skal testes i Sverige.

Stockholm. Mens der for kvinder findes adskillige måder at undgå uønsket graviditet, har der hidtil ikke været mange muligheder ud over et kondom eller sterilisering for mænd.

Men inden længe begynder et internationalt studie, som skal teste en mulig ny form for prævention. Det skriver Dagens Nyheter.

Præventionen er en creme, og det er blandt andet svenske mænd, der skal være forsøgskaniner.

Fordi det er kvinder, som bliver gravide, skal forskerne arbejde med 20-50 heteroseksuelle par i den fertile alder. Det fortæller Kristina Gemzell Danielsson. Hun er professor i obstetrik og gynækologi ved Karolinska Instituttet.

- Det er vigtigt, at vi møder både kvinden og manden, og at de forstår, at det her er første gang, vi tester cremen som et præventionsmiddel.

- Vi har tidligere set, at den effektivt hæmmer sædcelleproduktionen, men vi ved endnu ikke, hvordan det fungerer i virkeligheden, siger hun til Dagens Nyheter.

Cremen indeholder en kombination af to hormoner: Testosteron og et hormon, som minder om det gule legeme. Det gule legeme er en kirtel, som dannes i kvindens æggestokke.

Det er med andre ord hormonel prævention. Og det findes altså endnu ikke til mænd.

I et mindre studie gav cremen 89 procent af mændene færre end én million sædceller per milliliter udløsning. Det er langt under den normale mængde.

Når man stopper med at bruge cremen, vokser sædcelleproduktionen relativt hurtigt igen.

De mest almindelige bivirkninger ved cremen er hudirritation, acne, en øgning i vægt og påvirkning af humøret. Det er i øvrigt også noget, som mange præventionsmidler til kvinder medfører.

Til gengæld påvirkes hverken blodtryk eller prostata.

Cremen er blevet udviklet af en international forskergruppe og har fået finansiel støtte fra den amerikanske sundhedsmyndighed NIH.

Studiet skal løbe over cirka to år.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.