Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Svenske dødstrusler mod Pippi Langstrømpes papegøje

Den nu 49-årige papegøje Douglas, der havde en meget aktiv rolle i spillefilmen »Pippi Langstrømpe på De Syv Have«, risikerer igen aflivning på grund af krav fra svenske dyremyndigheder.

Papegøjen Douglas, der var med i spillefilmen »Pippi på De Syv Have« under kunstnernavnet Rosalinda, bor hos Frank Madsen i Malmö Reptilcenter – men den kan leve på lånt tid, for Jordbrugsverket er igen ude efter fuglens boligforhold og kræver den nu 49-årige Douglas aflivet. Arkivfoto: Stig-Åke Jönsson
Papegøjen Douglas, der var med i spillefilmen »Pippi på De Syv Have« under kunstnernavnet Rosalinda, bor hos Frank Madsen i Malmö Reptilcenter – men den kan leve på lånt tid, for Jordbrugsverket er igen ude efter fuglens boligforhold og kræver den nu 49-årige Douglas aflivet. Arkivfoto: Stig-Åke Jönsson

Et af den svenske filmarvs koryfæer er truet af de svenske veterinærmyndigheder. Det drejer sig om den 49-årige papegøje Douglas, som den statslige myndighed Jordbruks­verket kræver, skal have et væsentlig større bur. Ellers risikerer han aflivning, medmindre en privatperson træder til og accepterer at have ham boende.

Ifølge Aftonbladet kom papegøjen Douglas til Sverige i 1967 og formåede blot tre år senere at sikre sig en rolle i en af Sveriges Televisions berømte film om Pippi Langstrømpe.

I »Pippi Langstrømpe på De Syv Have« glimrede Douglas i rollen som papegøjen Rosalinda, der holdt Pippis far med selskab, mens han blev holdt fanget af piraterne Blod-Svente og Jocke med Kniven.

Deres samliv var imidlertid noget anstrengt, da Rosalinda tiltalte Efraim Langstrømpe som »knubbis« (tyksak, red.) trods førstnævntes protester, og papegøjen sågar truede med at stikke en kniv i Pippis far.

De senere år har ikke har været udramatiske for den pensionerede skuespiller­papegøje. I 2003 truede det statslige Jordbruksverket ifølge Aftonposten også med at aflive Douglas på grund af EU-regler om fremvisning af truede dyr og manglende dokumentation for, at han var kommet til landet på lovlig vis.

Ved den lejlighed blev Douglas dog reddet af en underskriftindsamling. Her skrev knap 50.000, heriblandt Pippi-skuespilleren Inger Nilsson, under på, at dødstruslerne mod papegøjen skulle trækkes tilbage. Ikke nok med det: I 2013 overlevede Douglas en brand i en minizoo i Malmö, hvor han dengang boede.

Et ufredeligt otium

Men nu må papegøjen nok engang se sit otium forstyrret. Det er igen Jordbruksverket, som er ude med riven efter hans boligforhold og kræver, at dyrets nuværende bur på 3,3 kvadratmeter erstattes af et på mindst 30. Det kan Frank Madsen, ejer af Malmö Reptilcenter, hvor Douglas nu bor, imidlertid ikke efterkomme.

Han mener heller ikke, det er relevant for Douglas og den ligeledes aldrende hunpapegøje, han bor sammen med, at flytte til større faciliteter i eksempelvis en zoologisk have.

»På grund af den dårlige fjerdragt kan fuglene ikke være udenfor i dårligt vejr, eller når det er koldt. Det vil indebære farlig og muligvis dødelig stress for papegøjerne at blive omplaceret, nu de endelig har fundet sig til rette i et trygt miljø. Begge papegøjerne er gamle og har sandsynligvis ikke mange år tilbage at leve i. Det er bedre at lade dem blive i deres vante miljø, hvor de trives,« skrev han ifølge Skånska Dagbladet i en klage over Jordbruksverkets beslutning.

Klagen er imidlertid er blevet afvist. Derfor håber Frank Madsen nu, at det lykkes at finde privat indkvartering til Douglas og hans bofælle, så de to aldrende fugle kan nyde pensionisttilværelsen uden frygt for liv og helbred.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.