Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Svensk politiker anklages for mangeårig sexchikane

Flere kvinder fortæller om sexchikane fra et riksdagsmedlem i Miljöpartiet. Angiveligt kendte partiet til det.

Riksdagen i Stockholm.
Riksdagen i Stockholm.

Et medlem af det svenske parlament, Riksdagen, beskyldes for systematisk at have krænket en række kvinder seksuelt.

Det skriver avisen Dagens Nyheter.

På trods af, at kvinder gennem mere end ti år har indberettet mandens opførsel til partiet, har han beholdt sine poster og er desuden blevet valgt ind i Riksdagen, skriver avisen.

Politikeren er valgt ind for Miljöpartiet.

Dagens Nyheter har været i kontakt med omkring 20 medlemmer af partiet, både mænd og kvinder, der alle - uafhængigt af hinanden - kan fortælle om, hvordan manden har opført sig grænseoverskridende over for især unge kvinder.

De fortæller om seksuelle opfordringer og uønskede tilnærmelser fra mandens side.

Blandt andet skal han have givet intime komplimenter til kvinder, som har følt sig ubehageligt til mode på grund af det.

Et kvindeligt partimedlem fortæller til avisen, hvordan manden stak sin tunge ind i munden på hendes fem måneder gamle datter, efter kvinden havde ammet babyen.

Over for Aftonbladet afviser den anklagede politiker, at episoden med barnet har fundet sted.

- Det der beskrives om barnet er aldrig sket, siger han og tilføjer, at han har politianmeldt den pågældende partifælle for ærekrænkelse.

De øvrige beskyldninger vil han ikke sige noget om.

- Det øvrige er rygter, som jeg ikke vil kommentere, siger politikeren til Aftonbladet.

Manden er tidligere kommunalpolitiker i en stor svensk kommune og har ifølge flere af avisens kilder en "stærk forankring internt" i partiet.

Miljöpartiets partisekretær, Amanda Lind, oplyser til Dagens Nyheter, at partiet er i gang med en intern undersøgelse af de påståede tilfælde af krænkelser og sexchikane.

I mellemtiden tager den pågældende politiker en "timeout", bekræfter han over for Aftonbladet.

Det er den såkaldte metoo-kampagne, der har bredt sig over hele verden via sociale medier, som har fået kvinderne til igen at stå frem med deres beskyldninger mod politikeren.

Kampagnen, hvor kvinder i titusindvis har fortalt om seksuelle krænkelser og overgreb, har givet genlyd helt ind i de svenske ministerkontorer.

Tidligere på måneden indkaldte to svenske ministre, ligestillingsminister Åsa Regnér (S) og justitsminister Morgan Johansson (S), generaldirektørerne fra politiet, anklagemyndigheden og domstolene for at diskutere seksuelle forbrydelser og krænkelser.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.