Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Svensk politibil i udrykning påkører to fodgængere

Begge personer er kørt på hospitalet, og Sydsvenskan erfarer, at der er tale om en alvorlig ulykke.

Landskrona: En svensk politibil har påkørt to voksne fodgængere på Hälsingborgsvägen i Landskrona onsdag aften. Ulykken skal være sket, mens patruljevognen var under udrykning.

Begge personer er ifølge avisen Sydsvenskan kørt på sygehuset med ambulance, og avisen erfarer, at der er tale om en alvorlig ulykke.

- Det er en politipatrulje, som er kollideret med to fodgængere, siger Calle Persson fra politiet i Skåne til avisen.

Påkørslen er sket ved en fodgængerovergang på Hälsingborgsvägen. Det er en større vej, som løber gennem den skånske by.

Politiet har i løbet af aftenen talt med vidner og undersøgt ulykkens nærmere omstændigheder.

Politibilen skal undersøges af politiets egne teknikere, skriver nyhedsbureauet TT.

Den ene af de påkørte personer havde ifølge Sydsvenskans oplysninger "åndedrætsbesvær", mens den anden havde blødninger.

Der skal være tydelige skader på politibilen efter sammenstødet.

Patruljen var angiveligt på vej til et dødsfald i Helsingborg.

Samme fodgængerovergang var ifølge Sydsvenskan scene for en ulykke så sent som lørdag eftermiddag. Her blev en kvindelig cyklist påkørt af en bil.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.