Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Svensk politi følger PKK-spor i Palme-drab

Opklaringen af drabet på den svenske statsminister Olof Palme centrerer sig igen om det såkaldte PKK-spor, skriver Aftonbladet.

SVERIGE: Svensk politi forsøger stadig at udrede en mulig sammensværgelse bag det uopklarede drab på den daværende svenske statsminister Olof Palme, skriver Aftonbladet.

Ifølge mediet er det de såkaldte PKK-spor og Sydafrika-spor, der optager Palme-gruppen, der er den enhed under politiet, der efterforsker drabet.

»Der dukker nye oplysninger op, der gør, at vi interesserer os for forskellige spor,« siger leder af gruppen Hans Melander til Aftonbladet.

Drabet på Olof Palme fandt sted i februar 1986, efter statsministeren med sin kone, Lisbet Palme, havde været i biografen i Stockholm. På vejen hjem blev Olof Palme skudt og dræbt.

Efter drabet blev den kriminelle Christer Petterson dømt i byretten for at have skudt Olof Palme, men han blev senere frikendt i landsretten.

Lige siden har drabet stået som et uopklaret mysterium. Løbende er forskellige teorier dukket op. Det PKK-spor, som Svensk Politi angiveligt følger, handler om, at den kurdiske gruppe fik stempel som terrorgruppe af Palmes regering. Drabet skulle være en hævn herfor.

Det andet spor, der igen nævnes, er det såkaldte Sydafrika-spor, der ifølge Aftonbladet peger på en spion, der skulle have organiseret drabet. Det kobles til de bidrag, der blev givet bidrag fra svensk side til oppositionen under Apartheid-styret.

Hans Melander ønsker ikke at komme nærmere ind på, hvad der konkret indgår i de nye informationer, der er dukket op. Han bekræfter dog over for Aftonbladet, at PKK-sporet undersøges.

Idet drabet efterhånden ligger et godt stykke tid tilbage i historien, svinder bevidstheden også ind hos nye politifolk, fortæller Palme-gruppen, der hæfter sig ved, at der er flere unge betjente, hvis rygmarvsrefleks ikke reagerer, hvis de skulle komme i kontakt med en Magnum-revolver af samme type, som den Palme blev dræbt med.

»Faktum er, at jeg møder mange nye kollegaer og politiaspiranter, som ikke ved, hvem Palme var. For de som stadig arbejder med drabet er det vigtigt at formidle viden videre,« siger Lennart Gustafsson ifølge Polistidningen. Han er den politiinspektør, der har siddet længst tid i Palme-gruppen, han indtrådte i udredningen af drabet umiddelbart efter det fandt sted.

Ifølge Polistidningen sidder fem betjente fast med opklaringen af Palme-drabet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.