Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Svensk politi anholder ung mand for gruppevoldtægt af pige

Den formodede gruppevoldtægt skete under en fest i Stockholm lørdag. Politiet leder efter flere gerningsmænd.

En mand i 20'erne er anholdt af svensk politi mistænkt for at tage del i en gruppevoldtægt af en mindreårig pige i Stockholm lørdag aften. Free/Colourbox/arkiv
En mand i 20'erne er anholdt af svensk politi mistænkt for at tage del i en gruppevoldtægt af en mindreårig pige i Stockholm lørdag aften. Free/Colourbox/arkiv

Stockholm. En mand er anholdt af svensk politi mistænkt for at tage del i en gruppevoldtægt af en mindreårig pige i Stockholm lørdag aften.

Den formodede gruppevoldtægt skal have fundet sted i en lejlighed i bydelen Husby i forbindelse med en fest.

Den anholdte er i 20'erne og blev tilbageholdt natten til søndag.

Derudover er svensk politi på jagt efter flere mistænkte gerningsmænd. Det skriver den svenske avis Expressen ifølge det norske nyhedsbureau NTB.

Politiet ønsker ikke at oplyse, hvor mange mistænkte det leder efter, men siger, at det har efterlysninger ude.

Pigen blev efterfølgende undersøgt på hospitalet, men er udskrevet igen. Hun skal ikke have lidt fysisk skade under voldtægten.

Politiet har foretaget tekniske undersøgelser i lejligheden. Det vil desuden afhøre den anholdte mand igen, ligesom at det vil afhøre flere vidner i løbet af mandag.

Godt 600 kilometer nordøst for Stockholm blev et andet tilfælde af gruppevoldtægt anmeldt sidste søndag.

Således skal flere mænd i løbet af natten mellem fredag og lørdag i sidste uge have tvunget en kvinde ind i et lokale, hvor de forgreb sig på hende. Det skriver avisen Aftonbladet.

Ifølge avisens oplysninger havde fire-fem yngre mænd forinden bedøvet deres offer og derefter bragt kvinden til en adresse i et område ved navn Lindängen, hvor mændene mistænkes for at have voldtaget kvinden.

Ingen er anholdt i sagen.

Før jul var befolkningen i Malmø opskræmt af en serie voldtægter i byen inden for kort tid.

I midten af december blev en 17-årig pige overfaldet og voldtaget af tre mænd på en legeplads i bydelen Sofielund.

Voldtægten var den tredje i løbet af få uger, og politiet ville ikke udelukke, at det var de samme gerningsmænd, der stod bag.

Overgrebet kom efter to andre grove voldtægter i november, der også blev begået af flere gerningsmænd.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.