Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Svensk politi anholder mand for spionage mod tibetanere

En mand har ifølge svensk efterretningstjeneste bedrevet såkaldt flygtningespionage imod tibetanere i Sverige.

Arkivfoto: En mand har ifølge svensk efterretningstjeneste bedrevet såkaldt flygtningespionage imod tibetanere i Sverige.
Arkivfoto: En mand har ifølge svensk efterretningstjeneste bedrevet såkaldt flygtningespionage imod tibetanere i Sverige.

Den svenske efterretningstjeneste Säpo har anholdt en mand mistænkt for at være spion. Det oplyser Säpo i en pressemeddelelse.

Manden har ifølge efterretningstjenesten bedrevet såkaldt flygtningespionage imod personer i landet.

Konkret er der tale om, at manden har indsamlet ulovlige informationer om personer i det tibetanske miljø i Sverige. Han er mistænkt for at have videregivet oplysningerne til en fremmed magt.

»Det er sket mere end ét sted og over længere tid«, siger Nina Odermalm Schej, der er pressechef hos Säpo, til nyhedsbureauet TT.

Den mistænkte spion har arbejdet i det tibetanske miljø, handlet der og indsamlet oplysninger, som han senere har videregivet til efterretningsofficerer, fortæller pressechefen.

Säpo oplyser ikke, hvor den mistænkte stammer fra.

»Manden har boet i Sverige i flere år og haft en opgave, som vi ser det, der er blevet stillet af en fremmed magt«, siger Nina Odermalm Schej.

Flygtningespionage går ud på at forhindre flygtninge i at udtrykke kritik imod regimet i det land, de er flygtet fra, forklarer Säpo i pressemeddelelsen.

Det er også en måde for et regime at forsøge at få kontrol over, hvem der er flygtet fra hjemlandet, hvorfor de gjorde det, og hvor de befinder sig.

Tibet blev indlemmet i Kina i 1950'erne. Der har længe været et anspændt forhold mellem tibetanerne og kineserne.

Tibetanske eksilmiljøer anklager Kina for at undertrykke tibetansk kultur og religion, mens Kina anklager tibetanske grupper for separatisme.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.