Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Svensk offer i Hurghada: Jeg var utrolig heldig

27-årige Sammie Olovsson fik fire knivstik, da to gerningsmænd under aftensmaden angreb et egyptisk hotel.

Hurghada: Svenske Sammie Olovsson sad fredag og spiste aftensmad i egyptiske Hurghada, da hans hotel blev angrebet af to mænd.

Den 27-årige gulvlægger fra Gøteborg var ifølge ham selv tæt på at miste livet, da han fik fire knivstik. Sammie Olovsson sad og spiste med sin far på hotellet Bella Vista, da han blev overfaldet bagfra af en gerningsmand.

- Han kom ind og fik armen om mig for at stikke mig i brystet. Jeg slog hans arm væk og fik et stik, der heldigvis ikke ramte nogle arterier, siger han ifølge TT.

- Jeg var utrolig heldig, tilføjer han.

Ifølge svenskeren var brydekampen med gerningsmanden overstået i løbet af få sekunder. Derefter løb gerningsmanden med sin kompagnon videre ind på hotellet, mens Sammie Olovsson sammen med sin far flygtede ud på gaden.

- Jeg var meget heldig med, at han var så dårlig til at håndtere en kniv. Havde han været bare lidt tættere på halsen, havde jeg nok fået skåret min arterie over, siger Sammie Olovsson.

Egyptisk politi siger, at en af angriberne blev dræbt, mens en anden blev alvorligt såret efter angrebet, hvor to østrigske turister foruden Sammie Olovsson blev såret af knivstik. Den anden gerningsmand meldes ifølge BBC også død af sine kvæstelser.

Der er fortsat tvivl om angribernes motiv og de nærmere omstændigheder ved angrebet.

Egyptens turismeminister, Hisham Zazou, siger ifølge AFP, at det virker "lidt amatøragtigt", hvis der var tale om terrorister, og at de næppe ville bruge kniv, hvis de "virkelig ønskede at begå noget skrækkeligt".

Angrebet fandt sted på hotellet Bella Vista, hvor Apollo Rejser har 45 danskere boende.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.