Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Svensk mand starter sin bil og bliver kørt ned af den

Bilejeren måtte springe for livet i sin indkørsel, da hans bil pludselig kom drønende med en tyv bag rattet.

Rimbo: En mand i den svenske by Rimbo blev kørt ned af sin egen bil nytårsdag, og han slap tilsyneladende kun for alvorlige skader ved at hoppe op på motorhjelmen.

Han havde startet bilen, der stod i indkørslen, for så at gå ind i garagen. Da han kom tilbage, sad en anden mand bag rattet, skriver det lokale svenske medie unt.se.

Bilejeren stillede sig op foran bilen, for at forhindre manden bag rattet i at køre væk, men tyven valgte i stedet at presse højre pedal ned.

Ejeren sprang for livet - op på kølerhjelmen.

Den bizarre episode skete fredag lidt før klokken 16 i Rimbo, der ligger 50 kilometer nord for Stockholm.

Biltyven stak af i bilen og satte kurs mod den svenske hovedstad.

Da en civil politibil senere forsøgte at stoppe tyven, kørte han blot videre, og politiet satte siden efter ham i en egentlig biljagt, som sluttede ved Täby i udkanten af hovedstadsområdet.

Tyven er pågrebet. Han mistænkes for både hensynsløs kørsel og kørsel under påvirkning af spiritus eller stoffer, skriver unt.se.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.