Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Svensk kommune i modvind: Kan kun søge job som mand eller kvinde

En lille kommune i Skåne er under pres, fordi jobansøgere ikke alene skal oplyse deres køn - der er kun to køn at vælge imellem.

Rådhuset i Svedala.
Rådhuset i Svedala.

»Det er ikke alle jobsøgende, der identificerer sig som mand eller kvinde,« siger Carin Gustafsson, der har klaget over jobansøgnings-skemaet i Svedala Kommune sydøst for Malmø.

Gustafsson ville søge arbejde via kommunens hjemmeside og opdagede så, at man som jobsøgende skal angive navn, adresse og køn.

»Jeg søger job som underviser. Hvordan kan mit køn være relevant? Hvis jeg ikke definerer mig som mand eller kvinde, hvad skal jeg så gøre?« spørger Carin Gustafsson i det store skånske dagblad Sydsvenskan, der har givet spørgsmålet videre til Svedala Kommune.

Her oplyser personalechef Charlotte Svensson, at kommunen godt er klar over problemet, fordi man tidligere har fået flere henvendelser om det begrænsede og tvungne antal afkrydsningsfelter for køn. Kommunen besluttede dog ikke at bruge en anslået pris på 50.000 kroner på at fjerne afkrydsningsfeltet for køn eller udvide mulighederne til flere køn.

Personalechefen oplyser desuden til Sydsvenskan, at afkrydsningsfeltet for mand eller kvinde er sat ind i skemaet med henblik på at dokumentere kønsbalancen i kommunen og for at kortlægge, om visse typer jobannoncer tiltrækker flere af det ene køn end af det andet. Før eller siden skal kommunen alligevel kende sine ansattes køn for at kunne lave den lovpligtige ligelønsstatistik.

Der er dog en snarlig opdatering på vej af rekrutteringssystemet, som er købt i 2007, oplyser personalechefen, som forventer, at oplysning om ansøgerens køn kan håndteres på en anden måde i den nye version.

»Vi har fået et mere åbent debatklima nu. Dengang var kønsspørgsmålet måske ikke lige så brændende, som det er nu,« siger hen.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.