Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Svensk højre-leder melder sig syg

Kort tid efter det bedste valg i partiets historie har formanden for Sverigedemokraterna sygemeldt sig på ubestemt tid, fordi han føler sig udbrændt.

ARKIVFOTO. Lederen af det svenske højrefløjsparti Sverigedemokraterna, Jimmie Åkesson, er blevet sygemeldt på ubestemt tid
ARKIVFOTO. Lederen af det svenske højrefløjsparti Sverigedemokraterna, Jimmie Åkesson, er blevet sygemeldt på ubestemt tid

Lederen af det svenske højrefløjsparti Sverigedemokraterna, Jimmie Åkesson, er blevet sygemeldt på ubestemt tid, skriver den svenske netavis Expressen.se.

Åkesson, hvis parti opnåede et rekord godt resultat ved parlamentsvalget i sidste måned, er udbrændt og har i samråd med lægerne besluttet sig for at lade sig sygemelde. Det meddeler han sine partifæller i et åbent brev.

Jobbet som partileder er hårdt, lyder forklaringen.

»Det har stået på længe, ikke bare i det forløbne år. Naturligvis skyldes det selve arbejdet - alle rejserne, stress, konstant hjemve - men frem for alt skyldes det også meget andet, der har krævet energi og tæret fysisk og ikke mindst psykisk. Vores modstanderes vedvarende forsøg på at sætte en stopper for vores succes, mediernes ofte kvalmende kampagnejournalistik og ekstremisternes store had er blot eksempler,« forklarer Jimmie Åkesson selv.

Han har været bange for at bryde sammen og har derfor besluttet sig for at trække stikket, inden det går helt galt, uddyber han.

»Jeg har også et ansvar over for mig selv og ikke mindst for min familie. At være en god far kræver såvel fysisk som følelsesmæssig tilstedeværelse og tilgængelighed. Det er vigtigt for mig at fungere på lang sigt, også i den rolle,« fastslår Åkesson ifølge Expressen.se.

Han kan ikke svare på, hvor længe han har tænkt sig at holde politisk pause. Hans pressesekretær , Henrik Vinge, oplyser, at sygemeldingen foreløbig går til slutningen af november. Han fortæller desuden, at partiet opfatter formanden som særdeles vigtig og ser frem til, at han genoptager sit arbejde.

Det er endnu uklart, hvem der skal varetage formandsposten under Jimmie Åkessons sygeperiode.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.