Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Svensk chefredaktør: Umuligt at spå om kommende statsminister

Ifølge SVT tegner de to blokke i svensk politik til at blive cirka lige store. Miljöpartiets skæbne afgørende.

Statsminister Stefan Löfven.
Statsminister Stefan Löfven.

Hvis en valgstedsmåling fra den svenske public service-station SVT står til troende, er der dødt løb mellem de borgerlige og rødgrønne partier i Sverige.

Der er således helt åbent, hvem der ender med regeringsmagten, vurderer Mattias Croneborg, der er chefredaktør på det svenske, politiske medie Altinget.

»Det er meget dramatisk. Der er dødt løb mellem blokkene, når man kigger på SVT's valgstedsmåling,« siger han.

Det afgørende kan blive, om Miljöpartiet, der er en del af den rødgrønne blok, kommer over spærregrænsen.

Miljöpartiet står ifølge SVT's valgstedsmåling til at få 4,2 procent af stemmerne. Spærregrænsen i Sverige er på 4 procent.

»Kommer partiet ikke ind, får de borgerlige partier en stor dominans over de rødgrønne,« siger Croneborg.

De rødgrønne partier står til at få 39,4 procent af stemmerne, mens de borgerlige partier i Alliansen står til 39,6 procent.

Sverigedemokraterna bliver det næststørste parti i målingen med 19,2 procent af stemmerne.

»Sverigedemokraterna får en stor fremgang, men jeg tror, at de havde håbet på at komme over 20 procent,« siger Croneborg.

SVT's valgstedsmåling omfatter 11.630 vælgere, som ved valgsteder over hele landet er blevet spurgt om, hvilket parti de har stemt på.

Det endelige valgresultat ventes natten til mandag.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.