Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Super Mario på iPhone sender Nintendo i aktiehimlen

Overraskende nyhed ved lanceringen af ny iPhone får investorerne til at flokkes om selskabet bag Pokémon Go.

Ved lanceringen af Apples nye iPhone onsdag kom frem, at det verdenskendte konsolspil Super Mario snart også kan spilles på mobiltelefonen.
Ved lanceringen af Apples nye iPhone onsdag kom frem, at det verdenskendte konsolspil Super Mario snart også kan spilles på mobiltelefonen.

Knap nok er hypen omkring mobildillen Pokémon Go begyndt at lægge sig, før Nintendo igen ser ud til at have ramt plet.

Aktierne i det japanske selskab er i morgentimerne torsdag steget hele 18 procent på børsen i Tokyo.

Kurshoppet kommer, efter at det ved lanceringen af Apples nye iPhone onsdag kom frem, at det verdenskendte konsolspil Super Mario snart også kan spilles på mobiltelefonen.

Investorerne synes at tro på, at spillet kan blive et nyt mobilhit for Nintendo i skiftet fra de klassiske konsolspil til mobilbaserede spil.

Ved frokosttid torsdag er dampen gået en smule af aktien. Men den er fortsat 13 procent oppe i forhold til onsdagens lukkekurs.

- Lanceringen af velkendte Nintendo-figurer på den globalt udbredte Iphone er et af de bedste scenarier, som investorerne kunne have håbet på, siger en japansk aktieanalytiker til Reuters.

Spillet bliver tilgængeligt i Apples App Store i december. Det er endnu usikkert, hvornår Android-brugere kan fornøje sig med Super Mario Run.

I årevis har Nintendo ifølge Reuters tøvet med at flytte nogle af sine kendte spil over på mobilplatforme af frygt for at sætte den lukrative konsolforretning over styr. Men med Pokémon Go skabte Nintendo en verdensomspændende dille.

Økonomisk har spillet endnu ikke været den store gevinst for Nintendo. I det seneste kvartalsregnskab havde Nintendo et milliardunderskud, hvilket fik aktien til at styrtdykke.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.