Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Streaming giver musikindustrien andet år med vækst

Den globale musikindustri oplever andet år med vækst takket være streamingtjenesternes fremgang.

For andet år i træk vækster musikbranchen. Det skuldes særligt streamingtjenester - og i høj grad Spotify.
For andet år i træk vækster musikbranchen. Det skuldes særligt streamingtjenester - og i høj grad Spotify.

Globalt musiksalg fortsætter sin vækst. Musiksalget steg med 5,6 procent i 2016, hvilket betyder, at branchen oplever andet år med vækst.

Det oplyser Den Internationale Federation af den Fonografiske Industri, der er et internationalt musikorgan.

Særligt streamingtjenesterne er med til at trække væksten op, når man ser på musiksalget.

Indtægterne fra streamingtjenester som Spotify er steget med 60 procent fra året før, hvilket får streaming til at overhale downloads og fysisk salg med længder.

Streamingtjenesterne kompenserer dermed også for fald i digitale downloads, som man kan købe hos eksempelvis iTunes, samt pladesalget i butikkerne.

Spotify er tjenesten med langt mest succes, men også tjenesterne Apple Music, Tidal og Deezer er en del af fremgangen for de globale streamingtjenester.

Selv om forbrugerne har kastet sig over streaming som en fortrukken måde at høre musik på, advares der dog om, at musikmarkedet fortsat er skrøbeligt.

- Husk, vi er kun to år i vores opsving efter et årti med halv nedgang, siger Stu Bergen, der er administrerende direktør for internationale og globale kommercielle services i Warner Music Group.

- Vi må være på vagt, være ressourcefulde og ambitiøse. Vi er ikke længere på en elevator, men det betyder ikke, at vi kan slappe af, siger han.

Musiksalget er ekspanderet på stort set alle markeder i 2016.

Størst var væksten i Latinamerika, der har en vækst på 12 procent ført an af et boom i Mexico.

Også det kinesiske musiksalg er skudt i vejret, selv om det kinesiske musikmarked kun udgør det 12. største i verden.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.