Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

»Straf en muslim«-breve bliver undersøgt af britisk politi

Breve, der opfordrer til, at briter 3. april deltager i »straf en muslim«-dag er blevet sendt til en række britiske adresser. Politiet efterforsker brevene som hadforbrydelser.

Flere steder i Storbritannien har folk modtaget breve, der opfordrer til overfald mod muslimer. Den britiske terrorenhed efterforsker brevene som mulige hadforbrydelser. En af opfordringerne går på at bombe moskéer. Her fredagsbøn i Manchester, maj sidste år.
Flere steder i Storbritannien har folk modtaget breve, der opfordrer til overfald mod muslimer. Den britiske terrorenhed efterforsker brevene som mulige hadforbrydelser. En af opfordringerne går på at bombe moskéer. Her fredagsbøn i Manchester, maj sidste år.

25 point for at trække et tørklæde af en kvinde, 1.000 point for at bombe en moské.

Det er en del af indholdet i breve sendt til flere britiske adresser om en »Straf-en-muslim«-dag.

Det skriver flere internationale medier, blandt andre BBC, The New York Times og The Guardian.

Brevene opfordrer til, at modtagerne udfører forskellige voldelige handlinger mod muslimer den 3. april.

I brevet er en liste, der rangerer handlingerne efter point: Man får 25 point for at trække et tørklæde af en kvinde, 500 point for at myrde en muslim og 1000 point for at bombe en moské. Brevene er sendt uden adresser i hvide kuverter.

»Er du et får ligesom størstedelen af befolkningen?« står der i brevet. »Får følger ordrer og er nemme at lede. De lader hovedsageligt hvide nationer i Europa og Nordamerika løbe over ende af dem, der mere end noget andet vil skade os og gøre vores demokratier til shariastyrede politistater.«

I flere kvarterer er folk bekymrede og bange for at lade deres børn lege udenfor efter mørkets frembrud.

En af dem, som har modtaget en hvid kuvert, er den britiske politiker Naz Shah. Hun er medlem af parlamentet for Labour og opfordrer til, at folk bevarer roen.

»Vi står sammen, skulder ved skulder, for det her er ikke noget, der skal splitte os,« siger hun.

Den britiske anti-terrorenhed efterforsker brevene som mulige hadforbrydelser.

»Alle, der har modtaget bekymrende beskeder, bør kontakte deres lokale politi,« lyder opfordringen fra politiets talsmand.

Muslimske lokalområder i Storbritannien opfordres til at være opmærksomme, mens efterforskningen står på.

I følge det britiske indenrigsministerium er antallet af hadfordbrydelser i Storbritannien vokset markant de sidste år.

Brevene er blevet sendt til adresser i Bradford, Leicester, London, Cardiff og Sheffield. Indtil videre tyder efterforskningen på, at afsenderen er i Sheffield.

I maj 2017 blev der sendt lignende breve til moskéer i Storbritannien og USA. De var også sendt fra Sheffield.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.