Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Stort hospital i Aleppo meldes ramt af tøndebomber

Der er også rapporter om, at der er brugt klyngebomber under angreb i den syriske storby.

Frivillige syrere bærer en såret væk fredag efter endnu et luftangreb på oprørskontrollerede dele af Aleppo. Scanpix/Thaer Mohammed
Frivillige syrere bærer en såret væk fredag efter endnu et luftangreb på oprørskontrollerede dele af Aleppo. Scanpix/Thaer Mohammed

Mindst to tøndebomber har ramt det største hospital i den oprørskontrollerede del af Aleppo i Syrien, oplyser lægeorganisation The Syrian American Medical Society.

- To tøndebomber ramte hospitalet M10, og der er også rapporter om klyngebomber, siger en talsmand for organisationen.

Både M10 og det næststørste hospital i området, M2, blev allerede onsdag ramt under et kraftigt bombardement.

Begge hospitaler måtte tages ud af drift efter bombardementerne.

FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, har betegnet angrebene som krigsforbrydelser. Syriens regering og Rusland anklages for at stå bag.

Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, der har base i London, oplyser, at et luftangreb også har ramt et mindre felthospital i Sakhor i den østlige udkant af Aleppo.

- En person blev dræbt, og felthospitalet er ude af drift, fortæller lederen for observatoriet, Abdel Rahman.

De seneste dages bombardementer er nogle af de værste i mere end fem års borgerkrig. Over 220 mennesker er dræbt, og det har omdannet beboelsesområder til rene ruiner.

FN's verdenssundhedsorganisation (WHO) kalder Syrien det meste farlige sted i verden at arbejde for sygeplejersker og læger.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.