Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Stort fund: Pyramide opdaget i Egypten

Kairo. En 3700 år gammel pyramide er blevet opdaget i Dashur tyve kilometer syd for Egyptens hovedstad, Kairo.

Pyramiden er fra det 13. dynasti. En stenblok med ti lodrette linjer hieroglyffer er blandt fundene i pyramiden, oplyser landets oldtidsministerium.

Udgravningen af pyramiden er fortsat i de tidlige stadier. Størrelsen på pyramiden er endnu ikke fastslået.

Men granit- og stenblokke, der er blevet fundet, vil inden længe kunne fortælle mere om selve opbygningen af pyramiden.

Der er allerede udgravet en korridor, som leder ind i pyramiden og indgangen til et rum.

- Alle de dele af pyramiden, som er blevet opdaget, er i meget god stand. Yderligere udgravninger skal finde sted for at afsløre flere dele, udtaler ministeriet.

Egypten, der har lagt jord til en af verdens tidligste civilisationer, kan prale af hele 123 antikke pyramider. Det fortæller Zahi Hawass, der er den forhenværende chef for den egyptiske styrelse for oldtidsfund.

Ifølge Hawass tyder de foreløbige fund på, at pyramiden tilhører en dronning, som er begravet i nærheden af sin mand eller søn.

- Håbet er nu at finde en eller anden indgravering, som kan afsløre ejeren af pyramidens identitet. At finde navnet på en hidtil ukendt dronning ville udvide historien, siger han.

Pyramiden ligger nær den kendte bøjede pyramide, hvor kong Snofru blev fundet. Det er Snofrus søn, Keops, som for 4500 år siden byggede Den store pyramide i Giza, der er en af verdens syv underværker.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.