Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Stort flertal vil have Fillon til at trække sig fra valg

Den konservative Francois Fillons stjerne daler brat efter sag om konens arbejde. Det viser måling.

Paris. Syv ud af ti franske vælgere ønsker, at den konservative præsidentkandidat Francois Fillon trækker sig fra forårets præsidentvalg.

Det fremgår af en måling fra Odoxa på vegne af radio- og tv-stationen France Info.

Vælgerne reagerer, efter ugemagasinet Le Canard Enchaine for nylig skrev, at Fillon har haft sin kone ansat på det offentliges regning, uden at hun nogensinde udførte arbejdet.

Fillon har været favorit til at besejre den yderste højrefløjs kandidat, Marine Le Pen. Men han falder støt i meningsmålingerne og er blevet overhalet af midterpolitikeren Emmanuel Macron.

På et pressemøde tidligere på ugen undskyldte Fillon over for det franske folk, at så mange af skatteydernes penge var endt i hans kones lomme.

Men han afviste at det var ulovligt, hvad han gjorde. Hans kone, Penelope, havde faktisk udført arbejde.

Det er netop, hvad ugemagasinet hævder at have afsløret, at hun ikke gjorde. At Fillons kone tjente flere millioner kroner på at være hans assistent i parlamentet uden nogensinde at arbejde.

Også to af hans børn arbejdede for ham for skatteyderpenge.

Første runde af det franske præsidentvalg finder sted 23. april. Der skal formentlig være en anden valgrunde 7. maj mellem de to bedst placerede kandidater i første runde.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.