Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.
Nyhedsanalyse

Stort asyl-slag venter i EU

EU-Kommissionen præsenterede onsdag et par kontroversielle idéer til ændringer af det europæiske asylsystem.

Afghanske migranter protesterer i en lejr på den græske ø Lesbos mod deres planlagte returnering til Tyrkiet.  Foto: Orestes Panagiotou/EPA
Afghanske migranter protesterer i en lejr på den græske ø Lesbos mod deres planlagte returnering til Tyrkiet.  Foto: Orestes Panagiotou/EPA

BRUXELLES: Der er lagt op til et større politisk rivegilde mellem EU-landene, efter at EU-Kommissionen onsdag præsenterede reformmuligheder for det europæiske asylsystem. Begge modeller på bordet er ganske kontroversielle, fordi de involverer en form for faste asylkvoter, der med garanti vil møde heftig modstand i mange EU-lande.

En reform af asylsystemet kan få stor betydning for Danmark, fordi det vil ske som en ændring af det Dublin-system, som Danmark har nydt godt af at være en del af, fordi det giver mulighed for at sende asylansøgere retur til andre EU-lande. Men hvis det ændres, vil Danmark efter alt at dømme skulle vælge mellem at deltage i det reviderede system med asylkvoter, hvilket regeringen afviser, eller stå helt udenfor. At stå udenfor kan paradoksalt gøre Danmark til en endnu mere attraktiv asyldestination, fordi en asylansøger så ikke risikerer at blive omfordelt fra Danmark til et andet land.

Uden deltagelse i Dublin kan Danmark med udlændingeminister Inger Støjbergs (V) ord blive en »asylmagnet«, men regeringen vil ikke være med til europæiske asylkvoter, fastslår hun over for Berlingske. Hun maner dog til ro, da forslaget »næppe går glat igennem, og der vil komme ændringer«.

Udspillet kommer blot et halvt år efter, at det midlertidige fordelingssystem for 120.000 asylansøgere udløste en kæmpe kontrovers, da det blev stemt igennem med kvalificeret flertal trods indædt modstand fra en række central- og østeuropæiske lande. Foreløbig er kun meget få fordelt som led i den aftale, og Slovakiet har allerede indbragt beslutningen for EU-domstolen, mens Ungarns premierminister, Viktor Orbán, har lovet en folkeafstemning om asylkvoterne.

Nu bringer EU-Kommissionen – med stærk opbakning fra Tyskland – så et endnu mere vidtgående forslag på bordet. Men også lande som Spanien og Finland har gjort det klart, at de heller ikke vil aceptere permanente kvotesystemer, og de seneste meldinger fra Frankrig viser, at det også bliver særdeles vanskeligt at overbevise Frankrig.

Det er dog værd at bemærke, at EU-Kommissionen har lanceret to muligheder, og den mest drastiske idé med et centraliseret system for fordeling af alle asylansøgere kun foreslås på »langt sigt«. EU-Kommissionens 1. næstformand, Frans Timmermans, erkendte ved præsentationen ligefrem, at et sådan centraliseret system ikke er realistisk i det aktuelle politiske landskab. Han forklarede også, at der nu skal lyttes til medlemslandene, inden konkrete lovforslag vil blive fremsat engang »inden sommeren«. Det er nye og mere ydmyge toner fra EU-Kommissionen.

I Rådet, hvor EU-landenes ministre mødes, har der længe været irritation over, at EU-Kommissionen er kommet med overambitiøse forslag, der ikke kan skaffes opbakning til i medlemslandene. Der er også en vis frygt for, at Kommissionens insisteren på asylkvoter, som er et uhyre kontroversielt emne i de fleste lande, kan skubbe yderligere til den i forvejen udbredte EU-skepsis.

Hvis EU-Kommissionens udspil – selv i den mest begrænsede form – skal have nogen gang på jord, så kræver det, at der kommer helt styr på de ydre grænser. De ­centraleuropæiske lande har længe været helt faste i kødet på det punkt. Og selv hvis det skulle ske, så bliver forhandlingerne yderst vanskelige.

Med udspillet er det danske asyldilemma om Dublin eller ej ganske vist rykket nærmere, men det bliver ikke på den korte bane, at den danske regering skal forholde sig til det potentielt svære valg.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.