Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Store oversvømmelser rammer kystområde i Vestgrønland

Folk der opholder sig ved fjordsystemet omkring Uummannaq, skal søge op i terrænet, skriver politiet.

Store bølger har blandt andet ramt Uummannaq. Arkivfoto. (GREENLAND - Tags: ENVIRONMENT)
Store bølger har blandt andet ramt Uummannaq. Arkivfoto. (GREENLAND - Tags: ENVIRONMENT)

Politiet i det vestlige Grønland modtog lørdag aften en anmeldelse om store oversvømmelser i bygden Nuugaatsiaq.

Store bølger har desuden ramt Uummannaq og Illorsuit.

Der er sendt redningshelikoptere afsted. Er man i fjordsystemerne omkring Uummannaq, skal man søge op i terrænet og holde sig fra kystlinjen.

Det oplyser politiet i Sermersooq i en pressemeddelelse.

Det er endnu ikke klarlagt, hvad oversvømmelsen skyldes.

Oversvømmelserne kan dog være udløst af et fjeld, der er styrtet i havet.

Det siger Anja Nielsen, vagthavende meteorolog ved DMI.

- Vi ved ikke så meget. Så vidt vi kan se, har der ikke været noget jordskælv eller et større meteorologisk fænomen, der kunne forårsage det her. Så vi formoder, at et stort fjeld er styrtet i havet og har genereret disse dønninger, siger hun.

Hun understreger dog, at DMI ikke har nogle konkrete informationer om, hvad der er sket i området.

Der bliver arbejdet på at sende yderligere ressourcer til området fra Kangerlussuaq.

Redningsaktionen koordineres i samarbejde med redningsberedskabet og sundhedsvæsenet, oplyser politiet.

Der er endnu ingen oplysninger om eventuelle tilskadekomne eller omkomne i forbindelse med oversvømmelserne.

Ifølge det grønlandske medie KNR har oversvømmelserne forårsaget ødelæggelser i området.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.