Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Store koalitionskvaler i Holland to måneder efter valget

Partierne i det hollandske parlament er sendt i tænkeboks efter to måneders forhandlinger om en ny regering uden resultat. Det er især udlændingepolitikken, der deler vandene, og alle andre partier afviser fortsat at samarbejde med den højrenationale Geert Wilders’ Frihedsparti.

GroenLinks’ leder, Jesse Klaver, aflægger sin ed i kølvandet på sit partis succesfulde hollandske valg i marts. Et valg, som imidlertid også udløste plads i parlamentet til 12 øvrige partier og så stor en bunke uenigheder, at det efter to måneders forhandlinger stadig ikke er lykkedes nogen af dem at finde sammen i et flertal, som kunne danne regering. Foto: Jerry Lampen/EPA
GroenLinks’ leder, Jesse Klaver, aflægger sin ed i kølvandet på sit partis succesfulde hollandske valg i marts. Et valg, som imidlertid også udløste plads i parlamentet til 12 øvrige partier og så stor en bunke uenigheder, at det efter to måneders forhandlinger stadig ikke er lykkedes nogen af dem at finde sammen i et flertal, som kunne danne regering. Foto: Jerry Lampen/EPA

Det stod allerede klart på valgaftenen i Holland 15. marts, at der ville vente vanskelige forhandlinger om at danne en ny regering. For med et protestvalg, der sendte hele 13 forskellige partier i parlamentet, kræver det minimum fire partier at nå det nødvendige flertal på 76 af parlamentets 150 pladser. Og det bliver ikke lettere at nå dertil, når ingen af de andre vil lege med den højrenationale Geert Wilders og dennes 20 mandater.

Forhandlingerne kompliceres især af, at der ingen konstellationer findes, hvor der er grundlæggende enighed om to af de centrale punkter: økonomien og udlændingepolitikken.

Efter to måneders forhandlinger mellem fire partier – det borgerligt-liberale VVD, det kristendemokratiske CDA, det socialliberale D66 og det grønne venstreparti GroenLinks – måtte de i denne uge kaste håndklædet i ringen, da der både på den økonomiske front og udlændingepolitikken var for langt mellem GroenLinks og de andre.

»Vi har prøvet alt, men det kunne ikke lykkes. Vi vil kæmpe videre for vores idealer om et bæredygtigt og empatisk Holland,« sagde den 31-årige leder af GroenLinks, Jesse Klaver, i en Twitter-video efter sammenbruddet.

Da Berlingske mødte Klaver til et valgmøde i Leiden i slutningen af februar, lagde den fremadstormende politiker ikke skjul på, at hans mål var at komme i regering eller endda blive premierminister. Men kun hvis han kunne trække de etablerede magtpartier til venstre såvel økonomisk som udlændingepolitisk. Det lykkedes ikke, selv om Klaver ved valget kunne notere den største fremgang af alle partier med ti ekstra mandater, så GroenLinks nu har 14 pladser i parlamentet.

Udlændingepolitik splitter

Helt grundlæggende mener VVD og CDA, at EU skal arbejde for en slags »Tyrkiet-aftale« med nordafrikanske lande, så migranter, der stævner ud på Middelhavet, sejles retur til de nordafrikanske lande og i stedet får behandlet deres asylansøgninger til EU-lande der. Men det strider ifølge GroenLinks imod Genève-konventionen, og her vil partiet ikke gå på kompromis.

Også det socialliberale D66 ligger normalt tættere på GroenLinks i udlændingepolitikken end på VVD og CDA, men D66 har tidligere siddet i regering med VVD og CDA og er villig til at strække sig langt for at sikre, at der kommer en regering, som kan lede landet.

De tre partier vil derfor forsøge at finde en ny fjerdemakker, der kan sikre flertal i parlamentet. Den højrenationale Geert Wilders’ Frihedsparti, der ellers har 20 pladser i parlamentet, er udelukket, fordi Wilders står for alt det modsatte af, hvad D66 ønsker, ligesom både VVD og CDA tidligere har brændt nallerne på at have Frihedspartiet som støtteparti.

Det socialdemokratiske PvdA har efter et historisk dårligt valg, hvor partiet tabte hele 29 mandater og nu blot har ni pladser i parlamentet, afvist at ville i regering. Både på grund af valglussingen og fordi analysen i partiet lyder, at det var de brudte økonomiske løfter ved at sidde i regering med VVD fra 2012 til 2017, der var årsagen til nederlaget. Det vil PvdA ikke gentage.

Derfor overvejer VVD, CDA og D66 i stedet for Den Kristne Union, hvis fem mandater lige akkurat vil være nok til at sikre et flertal på 76 stemmer. Men det vil være et skrøbeligt flertal, og Den Kristne Union står for den stik modsatte politik af D66 og VVD, når det kommer til spørgsmål som abort, aktiv dødshjælp og ægteskaber for homoseksuelle, ligesom Den Kristne Union umiddelbart udlændingepolitisk ligger tættere på GroenLinks end VVD og CDA.

Situationen er derfor yderst kompliceret, og ifølge den hollandske avis De Volkskrant bad Edith Schippers fra VVD, der er udpeget af parlamentet til at sondere mulighederne, fredag alle partilederne om at bruge weekenden på at »reflektere« grundigt over mulighederne, så en regering kan komme på plads inden sommerferien.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.