Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Storbritannien udpeger ensomhedsminister

Den britiske premierminister, Theresa May, har udpeget en minister, der skal bekæmpe ensomhed.

Storbrittanien har udpeget en designeret minister i kampen mod de skadelige virkninger, ensomhed medfører, i form af Tracey Crouch. Arkivfoto.
Storbrittanien har udpeget en designeret minister i kampen mod de skadelige virkninger, ensomhed medfører, i form af Tracey Crouch. Arkivfoto.

Ensomhed er blevet kaldt en folkesygdom, og i Storbritannien tager man nu problemet op på øverste politiske niveau.

Det britiske medie BBC skriver, at premierminister Theresa May har udpeget en minister for ensomhed.

Det er medlem af det britiske parlament Tracey Crouch, der fremover skal lede indsatsen mod ensomhed.

Ministeriets arbejde skal gælde de omkring ni millioner briter, der er ramt af ensomhed.

En kommission for bekæmpelse af ensomhed har tidligere været nedsat af den nu afdøde parlamentariker Jo Cox, der blev dræbt af en højreekstremist.

I en udtalelse siger Theresa May:

»Jo Cox så omfanget af problemet med ensomhed i landet og dedikerede sig til at gøre alt, hun kunne for at hjælpe dem, der er berørte.«

Tracey Crouchs rolle bliver at videreføre Jo Cox' arbejde og samarbejde med kommissionen, erhvervslivet og humanitære organisationer for at lave en regeringsstrategi.

Til morgenprogrammet BBC Breakfast siger Crouch, at en millionfond skal sørge for, at det eksisterende arbejde kan blive en ramme om det fremtidige arbejde i regeringen.

Kommissionen, der blev ledet af Jo Cox, fremlagde i 2016 sine konklusioner.

Her lød det, at ensomhed er lige så skadeligt for menneskers helbred som at ryge 15 cigaretter om dagen.

Også i Danmark er ensomhed et problem.

I sommer viste en undersøgelse, der er gennemført af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) for Trygfonden, at 18 procent af danskerne oplever ensomhed. De føler, at de har svært ved at deltage i dele af det hverdagsliv, som ellers er almindeligt for de fleste i Danmark.

Følelsen af at være ensom rammer oftest, når vi sidder i selskab med mennesker, som vi ikke kender.

Det har analysefirmaet Wilke, som har lavet undersøgelsen for Mary Fonden og Folkebevægelsen mod Ensomhed, fundet frem til.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.