Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Storbritannien tav mens betjent blev bisat efter London-angreb

Betjenten Keith Palmer blev dræbt under et angreb ved det britiske parlament. Mandag blev han bisat i London.

Storbritanniens politibetjente sørger under Keith Palmers bisættelse.
Storbritanniens politibetjente sørger under Keith Palmers bisættelse.

Tusindvis af politibetjente over hele Storbritannien har mandag eftermiddag holdt to minutters stilhed, da den 48-årige politiassistent og familiefar Keith Palmer blev bisat.

Palmer mistede livet under et angreb ved parlamentet i London.

Her blev han stukket ned af Khalid Masood, der inden da havde kørt sin bil ind i fodgængere og i alt dræbte fem, før han selv blev skudt.

Da rustvognen kørte fra et kapel i parlamentsbygningen til Southwark Cathedral, hvor bisættelsen skulle finde sted, stod hundredvis af uniformerede betjente langs ruten.

På rustvognen lå en blomsterkrans med ordene "No. 1 Daddy".

Blandt de sørgende i kirken var Sara Thornton, der er leder af landets forening af politimestre.

»Jeg tror ikke, at vi nogensinde har set en politibegravelse på denne størrelse,« sagde hun til BBC.

Keith Palmer havde ikke tøvet, da han stod over for angriberen Masood, tilføjede Sara Thornton.

»Hans tapperhed og mod er noget, som alle betjente er meget stolte af,« sagde hun.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.