Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Storbritannien optrapper indsatsen i Afghanistan

Britiske soldater skal deltage i et Nato-ledet træningsprogram for afghanske styrker.

Storbritanniens premierminister, Theresa May, oplyser, at optrapningen sker efter en forespørgsel fra USA. Chris J Ratcliffe/Ritzau Scanpix
Storbritanniens premierminister, Theresa May, oplyser, at optrapningen sker efter en forespørgsel fra USA. Chris J Ratcliffe/Ritzau Scanpix

Den britiske regering vil sende yderligere 440 soldater til Afghanistan.

Dermed kommer briterne til at have 1100 soldater i landet.

Optrapningen sker efter en direkte forespørgsel fra USA's præsident, Donald Trump, oplyser Storbritanniens premierminister, Theresa May.

Soldaterne skal deltage i et Nato-ledet træningsprogram for afghanske styrker i kampen mod militante grupper som Taliban og Islamisk Stat.

»Ved at sende flere soldater til det Nato-ledede træningsprogram i Afghanistan understreger Storbritannien endnu engang, at når Nato ringer, så er Storbritannien blandt de første til at svare,« udtaler Theresa May.

Nyheden fra Storbritannien kommer, dagen før Natos topmøde i Bruxelles indledes. Her ventes præsident Trump at kritisere forsvarsalliancens medlemmer for ikke at bidrage nok.

Sidste år annoncerede Donald Trump, at USA vil sende flere tusinde soldater til Afghanistan. Senere har præsidenten anmodet Nato-alliancen om forstærkning.

»Nato er akkurat så vigtig i dag, som det altid har været, og vores forpligtelser over for Nato forbliver loyale. Alliancen kan fortsat regne med Storbritannien,« siger Theresa May.

Halvdelen af de britiske tropper ankommer til Afghanistan i august, mens resten udsendes til oktober.

Dermed lander tropperne, kort før afghanerne skal til stemmeurnerne under parlamentsvalget i oktober. Her forventes sikkerheden at blive skærpet.

I april blev 57 mennesker dræbt, da en selvmordsbomber sprængte sig selv i luften foran en bygning, hvor mange afghanere var mødt op for at registrere deres stemmer.

Den amerikanskledede invasion i Afghanistan begyndte tilbage i 2001 som en reaktion på terrorangrebet 11. september i New York.

I dag - 17 år senere - vurderes krigen at have kostet USA mere end 1000 milliarder dollar. Flere end 2300 amerikanere og op mod 500 briter har mistet livet i Afghanistan.

/ritzau/Reuters

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.