Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Storbritannien: »Vi er ikke involveret. Men jeg vil gerne understrege, at vi giver fuld opbakning«

Europæiske ledere bakker op om angrebet på det syriske regime. Den britiske regering siger, at USA har understreget, at angrebet ikke er forbundet med den internationale koalitions aktioner i Syrien.

USAs forsvarsminister James Mattis og den britiske forsvarsminister Michael Fallon til en pressekonference tidligere på året.
USAs forsvarsminister James Mattis og den britiske forsvarsminister Michael Fallon til en pressekonference tidligere på året.

EU, NATO og flere europæiske regeringer har givet fuld støtte til USAs angreb på det syriske regime. Den britiske forsvarsminister, Michael Fallon, sagde, at den britiske regering på forhånd var informeret.

»Den britiske regering støtter fuldt op om angrebet, der var en passende reaktion. Den britiske regering var informeret, og der har været tæt kontakt de seneste dage på alle niveauer, mens det her er blevet planlagt,« sagde Fallon i et interview med BBC.

Ifølge den britiske forsvarsminister har USAs regering understreget, at angrebet alene er udført af USA og ikke har forbindelse til den internationale koalitions kamp i Syrien og Irak rettet mod terrororganisationen Islamisk Stat. Fallon sagde, at briterne havde bistået med efterretningsoplysninger og politiske vurderinger af blandt andet Ruslands mulige reaktion: »USAs forsvarsminister henvendte sig tidligt på aftenen, og senere ringede han igen og meddelte, at præsidenten nu havde taget den endelige beslutning. Vi er ikke blevet bedt om at deltage. Vi er ikke involveret, og det er ikke en del af koalitionens fælles indsats. Men jeg vil gerne understrege, at vi giver fuld opbakning.«

Forsvarsministeren sagde, at den britiske regering sammen USAs administration anså alle andre muligheder end et angreb for udtømt, og USAs præsident, Donald Trump, gav derefter ordre til et angreb på luftbasen, hvorfra det syriske regime ifølge USA havde indledt flyangrebet med kemiske våben i det nordvestlige Syrien.

EUs ledelse har også i erklæringer givet fuld støtte til det amerikanske angreb. EU-kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, sagde ifølge Financial Times, at USAs regering havde oplyst, at angrebet »var begrænset«, og Juncker konstaterede, at »det er nødvendigt at besvare gentagne brug af den slags våben«.

I en fælles erklæring placerer både den tyske kansler Merkel og Frankrigs præsident Hollande ansvaret for den amerikanske reaktion på præsident Bashar al-Assad og hans syriske regimes skuldre. »Præsident Assad bærer eneansvaret for den udvikling«, lyder det fra Paris og Berlin, der samtidig opfordrer alle involverede parter til at afstemme yderligere tiltag med FNs sikkerhedsråd. I Tyskland omtaler udenrigsminister Sigmar Gabriel det amerikanske luftangreb som forståeligt.

»At USA nu reagereret med et angreb på Assad-regimets militære strukturer er forståeligt, eftersom regimet stod bag denne grusomme krigsforbrydelse«, lyder det i en pressemeddelelse fra det tyske udenrigsministerium.

NATOs generalsekretær, Jens Stoltenberg, sagde i en erklæring, at det syriske regime bærer fuldt ansvar for USAs angreb, og at NATO anser enhver brug af kemiske våben som en trussel mod international fred og sikkerhed.

Uffe Taudal er Berlingskes korrespondent i Storbritannien

Troels Heeger er Berlingskes korrespondent i Berlin

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.