Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Storbritannien er skuffet over udelukkelse fra EU-navigation

Sikkerhedsdelen af EU's navigationssystem bliver angiveligt uden briterne, og det skuffer forsvarsminister.

- Jeg håber virkelig, at EU-Kommissionen vil komme til fornuft, genoverveje holdningen og ikke spille et politisk spil med noget, der er så vigtigt som Europas forsvar og sikkerhed, siger den britiske forsvarsminister, Gavin Williamson, om navigationssystemet Galileo. Reuters/Staff
- Jeg håber virkelig, at EU-Kommissionen vil komme til fornuft, genoverveje holdningen og ikke spille et politisk spil med noget, der er så vigtigt som Europas forsvar og sikkerhed, siger den britiske forsvarsminister, Gavin Williamson, om navigationssystemet Galileo. Reuters/Staff

Tallin. Den britiske forsvarsminister er overrasket og skuffet over, at EU-landene har planer om at udelukke Storbritannien fra dele af satellitprojektet Galileo, som er en pendant til det amerikanske navigationssystem gps.

Det er avisen Financial Times, som mandag på forsiden skriver, at EU vil beskytte sikkerheden omkring det højt krypterede navigationssystem, når briterne forlader unionen.

- Storbritannien har meget klart slået fast, at vi ikke ønsker at bringe Europas forsvar og sikkerhed ind i forhandlingerne, da vi mener, at det er helt vitalt, siger Gavin Williamson under et besøg i Estland.

Der er mange penge på spil i forhold til Galileo, som koster omkring 75 milliarder danske kroner.

- Jeg håber virkelig, at EU-Kommissionen vil komme til fornuft, genoverveje holdningen og ikke spille et politisk spil med noget, der er så vigtigt som Europas forsvar og sikkerhed, siger Williamson.

Kommissionen sendte i januar et brev til den britiske regering med besked om, at briterne vil blive udelukket fra arbejdet med Galileos sikkerhedssystem.

Det har skabt frygt i Storbritannien for, skriver Financial Times, at britiske virksomheder kan miste store kontrakter på Galileo.

Galileo skal baseres på 30 satellitter, og systemet blev forrige år aktiveret med 16 satellitter, der kredser 23.000 kilometer over Jorden.

Det europæiske navigationssystem bliver i mobiltelefoner og elektroniske produkter langt mere præcis end gps.

Det er EU-Kommissionen og de 22 medlemslande i den fælleseuropæiske rumorganisation, ESA, som står bag Galileo-systemet. Det ventes fuldt udbygget i 2020.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.