Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Storbritannien byder Tyrkiet velkommen, mens Europa har travlt med at lægge afstand

Den britiske udenrigsminister, Boris Johnson, siger, at der intet ville være til hinder for et tyrkisk ministerbesøg i Storbritannien.

Den britiske udenrigsminister, Boris Johnson (tv), understreger venskabet til Tyrkiet og understreger, at han trods den diplomatiske krise mellem den tyrkiske regering og flere EU-lande gerne tager imod ministerbesøg fra Tyrkiet. I efteråret gæstede Johnson præsident Tayyip Erdogan (th) og udtrykte støtte for fremtidig tyrkisk optagelse i EU. Foto: Reuters
Den britiske udenrigsminister, Boris Johnson (tv), understreger venskabet til Tyrkiet og understreger, at han trods den diplomatiske krise mellem den tyrkiske regering og flere EU-lande gerne tager imod ministerbesøg fra Tyrkiet. I efteråret gæstede Johnson præsident Tayyip Erdogan (th) og udtrykte støtte for fremtidig tyrkisk optagelse i EU. Foto: Reuters

Den britiske udenrigsminister, Boris Johnson, vil ikke have noget imod at tage imod sin tyrkiske udenrigsministerkollega. Det står i skarp modsætning til flere europæiske regeringer, inklusiv den danske regering, der har afvist besøg fra tyrkiske ministre under den optrappede, diplomatisk strid mellem Tyrkiet og Holland.

»Faktisk har min tyrkiske ven og modpart Mevlüt Cavusoglu netop ringet til mig. Jeg gjorde det helt klart, at hvis han ønskede at komme og spise frokost med mig, så ville der ikke være nogen forhindringer for det,« fastslog Johnson søndag i et interview på ITVs morgen-TV.

Den britiske udenrigsminister kaldte striden mellem den hollandske og tyrkiske regering »meget beklagelig« mellem »to NATO-lande, og de er begge vore gode venner«:

»Men helt oplagt er det noget, som vi håber, kan blive løst mellem de to lande så hurtigt som muligt.«

Spørgsmålet om den diplomatiske strid var bare et vedhæng til et længere interview i programmet »Peston on Sunday« om intern, konservativ ballade, Brexit og forholdet til Rusland. Johnsons kommentar druknede i den britiske presses intensive dækning af Brexit-forberedelserne.

Men den blev ordret citeret i flere tyrkiske medier, og i de øvrige EU-lande er det et yderligere et varsel om, at Storbritannien er ved at distancere sig fra det europæiske fællesskab og dyrker andre interesser end diplomatisk rygdækning til tidligere EU-allierede. Allerede i efteråret vakte det harmdirrende vrede i flere EU-lande, da Johnson som nyudnævnt udenrigminister gæstede Ankara og udtrykte støtte til tyrkisk optagelse i EU.

I Bruxelles kunne man via britiske medier se, Johnson love sine værter præsident Tayyip Erdogan og Cavusoglu, at »Storbritannien vil hjælpe Tyrkiet på enhver måde«. Nogle påpegede særdeles syrligt, at Johnson få uger forinden havde talt om truslen for en fremtidig bølge af tyrkiske migranter i EU som et argument for at stemme for Brexit.

Indtil videre er det ikke tegn på, at Storbritannien vil blive inddraget i den europæiske strid med den tyrkiske regering. Der har ikke været rapporter om, at tyrkiske ministre har ønsket at komme eller er blevet afvist som i andre EU-lande, hvor der befinder sig tyrkiske statsborgere, der kan stemme i den kommende folkeafstemning om øget magt til Erdogan. Den franske præsidentkandidat Emmanuel Macron var derimod for nyligt i London for at tale til franske vælgere.

En britisk parlamentsrapport konstaterede i 2011, at Storbritannien er »en af de mindst populære« destinationer for tyrkiske migranter i Europa. Det anslås, at der er omkring 150.000 tyrkiske statsborgere i Storbritannien ud af cirka 500.000 med tyrkiske familierødder og mulighed for dobbelt statsborgerskab. En betragtelig del af dem er fra Cypern, der tidligere var under britisk kolonistyre.

Men Tyrkiet er en vigtig strategisk partner for Storbritannien i den militære indsats i Syrien og Irak, og nu kan det se ud til, at Tyrkiet er blevet udset som et prioritetsområde for den britiske regering i jagten på nye handelsforbindelser efter bruddet på EU. Premierminister Theresa May fulgte i januar op på Johnsons besøg og kom selv til Ankara, hvor hun sammen med Erdogan præsenterede en aftale om salg af britiske jagerfly til Tyrkiet for næsten en milliard kroner med mulighed for videre udbygning af aftalen.

Erdogan erklærede ifølge The Times’ dækning af mødet, at den tyrkiske regerings mål er at øge værdien af samhandlen med Storbritannien fra de nuværende omkring 105 milliarder kroner til op imod 140 milliarder kroner. May sagde om våbenaftalen, at den »markerer begyndelsen på et nyt og dybere handelsforhold med Tyrkiet og potentielt kan sikre britiske og tyrkiske arbejdspladser og fremgang i mange år fremover«. Som den første vestlige regeringsleder i Ankara siden det fejlslagne kup sidste sommer nævnte May også Tyrkiets forpligtelser ifølge de internationale menneskerettigheder, men britiske medier hæftede sig ved, at hun undgik at komme nærmere ind på kritikken af den omfattende forfølgelse og fængslinger af politiske modstandere efter kupforsøget.

May kom til Tyrkiet direkte fra mødet i USA med præsident Donald Trump, og herfra gav hun et kraftigt vink om, at Storbritannien vil gebærde sig forsigtig over for lande, der kan være til gavn for briterne efter EU-udmeldelsen. Under et pressemøde med Erdogan afviste May tre gange at kommentere spørgsmål om indrejseforbuddet i USA, der straks efter hendes afrejse var blevet underskrevet i Det Hvide Hus.

May har også været en særlig indbudt gæst til et arabisk topmøde og været på officielt besøg i Indien, mens Johnson har besøgt afrikanske Commonwealth-lande og Pakistan. Forholdet til Kina er beskrevet som mere anstrengt for May, men den tidligere premierminister David Cameron har bundet Storbritannien op på kinesiske milliardinvesteringer, der blandt andet skal sikre den britiske energiforsyning med nye atomkraftværker.

Over for Rusland har Storbritannien ført an i en hård EU-linje med sanktioner og militær oprustning. Et snarligt besøg for Johnson i Rusland er i støbeskeen, og Johnson sagde i ITV-interviewet, at han er stærkt bekymret over russisk indblanding i andre landes politiske forhold. Her har Storbritannien tilsyneladende indtil videre trukket en linje for de nye alliancer, men der vil uden tvivl blive lagt mærke til i Bruxelles, om Johnson tager godt for sig af frokosten.

Uffe Taudal er Berlingskes korrespondent i Storbritannien

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.