Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Storbritannien bevarer forhøjet terrorberedskab til 2020

Højreradikale grupper udgør en stadigt større trussel, fremgår det af ny rapport fra indenrigsministerium.

London. Terrortruslen fra ekstreme højrefløjsgrupper stiger i Storbritannien. Samtidig forventer myndighederne ikke, at truslen fra militante islamister vil falde før 2020.

Det fremgår af en rapport fra det britiske indenrigsministerium.

I rapporten, der bliver udgivet søndag - årsdagen for angrebet ved London Bridge, hvor otte blev dræbt - hedder det, at det forhøjede beredskab vil blive opretholdt i mindst to år.

Samtidig understreges det, at myndighederne måske vil forhøje beredskabet yderligere i samme periode.

Siden marts 2017 har den britiske sikkerhedstjeneste forhindret 12 angreb planlagt af militante islamister.

I samme periode har myndighederne afsporet fire angreb planlagt af højreradikale grupper.

Omkring 3000 personer, der mistænktes for at planlægge et terrorangreb, overvåges i øjeblikket af den britiske sikkerhedstjeneste.

Rapporten kommer, dagen før indenrigsminister Sajid Javid forventes at lancere en række nye tiltag, der skal hjælpe politi og efterretningstjenester i kampen mod terrorisme.

Disse omfatter blandt andet mere udveksling af oplysninger mellem forskellige myndigheder og strengere straffe til terrordømte, skriver det britiske nyhedsbureau PA.

Årsdagen for angrebet på London Bridge og Borough Market vil søndag blive markeret med afsløringen af et nyt mindesmærke.

Under ceremonien vil de deltagende holde et minuts stilhed for ofrene for angrebet.

Storbritannien blev sidste år ramt af fem angreb, inklusive bombeangrebet mod en popkoncert i Manchester, der kostede 22 mennesker livet.

/ritzau/dpa

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.