Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Stor redningsaktion i gang: 700 flygtninge frygtes druknet

Op mod 700 bådflygtninge frygtes druknet under en kæntringsulykke i Middelhavet. Det skriver The Times of Malta.

Det er angiveligt en fiskerbåd, som natten til søndag er kæntret ud for den italienske ø Lampedusa i libysk farvand. Det er omkring 210 km fra Libyens kyst.

Indtil videre er kun 28 overlevende fundet af et fragtskib, der var i nærheden og bruges i redningsaktionen. Ifølge den italienske kystvagt bidrager tyve skibe og tre helikoptere i øjeblikket til redningsaktionen.

The Times of Malta rapporterer, at ulykken fandt sted omkring midnat lokal tid, og at redningsarbejdere har »fundet mange lig«.

Ulykken skete angiveligt, da flygtningene menes at have flyttet sig til den ene side af båden, idet et handelsskib nærmede sig.

Maltas premierminister Joseph Muscat skriver på Twitter, at det maltesiske militær hjælper til i redningsarbejdet.

»Under 50 er reddet indtil videre. Mange frygtes døde,« skriver han.

Alene i den forgangne uge er 10.000 migranter blevet reddet i land af den italienske kystvagt, mens 400 frygtes druknet, da en båd mandag kæntrede på vejen fra Libyen til Italien.

Sidste år mistede 3.279 bådflygtninge ifølge den internationale flygtningeorganisation IOM livet i Middelhavet. Allerede i årets første måneder i 2015 frygtes op mod 900 at have mistet livet.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.