Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Stor krokodille bader blandt turister på Phuket-strand

Thailandske myndigheder har advaret om, at en stor krokodille er spottet, men flere turister bader videre.

Bangkok. Badegæster på Thailands populære strande på øen Phuket skal passe på, når de hopper i vandet og går på stranden.

En tre meter lang krokodille er spottet, oplyser lokale myndigheder, som også beretter, at flere gæster trodser advarslen.

- Mange har fortalt om krokodillen, men vi har endnu ikke fundet den, siger Paiboon Bunlipatanon, som leder den lokale fiskerimyndighed.

Øen Phuket, der ligger i det sydlige Thailand 840 kilometer fra Bangkok, er populær blandt danske Thailand-turister. Men det gælder vintermånederne.

Det er første gang i årevis, at et krokodille er set i Phuket.

- Vi har bedt lokale forretningsdrivende om at tage sig i agt, og vi fortsætter med at søge, siger Paiboon.

Lokalaviserne Phuket Gazette og Phuket News har bragt billeder og en videooptagelse af krokodillen. De skal være taget af en drone af lokale i Phuket.

Det store dyr er blandt andet set 300 meter ude i vandet ved stranden Bang Tao, fortæller Paiboon Bunlipatanon.

Onsdag var der trods nyheden og advarsler 50-60 turister på stranden.

Hvor krokodillen kommer fra, er fortsat uvist. Det er sandsynligvis en ferskvandskrokodille, som har valgt at bade i det salte hav.

Saltvandskrokodiller er meget sjældne i området, fortæller Paiboon Bunlipatanon.

/ritzau/dpa

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.