Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Stor aktion: Unge nordmænd anholdt efter stenkast mod politi, brandvæsen og vagter

Tre unge mænd smed en 15 kilo tung sten efter en bil fra et privat vagtværn i Oslo natten til søndag.

ARKIVFOTO
ARKIVFOTO

To nætter i træk er politi, brandvæsen og vægtere i Oslo blevet angrebet af unge, der kaster med sten.

Tre drenge - en 17-årig og to 18-årige - blev natten til søndag pågrebet efter en omfattende politiaktion, hvor også politiets helikopter blev sat ind.

De er mistænkt for at have antændt skrald og andre genstande på en gangbro ved metrostationen Vestli.

Herefter forsøgte de at kaste en 15 kilo tung sten ned på en bil tilhørende et privat vagtværn. Den ramte dog ved siden af.

Politiet i Oslo mener, at der er en sammenhæng med en lignende episode natten til lørdag.

Her blev skrald antændt flere gange. Og en vagt, politi og brandvæsen, der rykkede ud, blev angrebet af stenkastende unge.

To af de anholdte unge mænd er kendt af politiet i forvejen. Det siger operationsleder Christian Krohn Engeseth.

»Jeg vil ikke spekulere i, hvad der er motivet for handlingerne, men det er påfaldende ens forhold, og der er ingen tvivl om, at efterforskerne undersøger, hvad der er sammenhængen mellem dem.«

Klokken 01.30 rykkede politiet ud til meldinger om, at der var sat ild til flere skraldespande ved stormagasinet Stovner Senter i Oslo.

Da myndighederne ankom til stedet, var der omkring 15 unge. Politiet mener, at det er de samme unge, som senere på natten kastede med sten ved metrostationen.

Stemningen var ophidset, da politiet ankom til storcenteret, fortæller operationsleder Cathrine Sylju til avisen VG.

»Flere af dem opførte sig på en måde, vi ikke mente, var acceptabel. Det var ikke fysisk, men det gik på det verbale. De unge blev bortvist fra stedet,« siger operationslederen.

/ritzau/NTB

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.