Du er logget ind

Din profil kan bruges på berlingske.dk, business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Støjberg til EU: Brug for grænsekontrol i den virkelige verden

Til syvende og sidst beslutter Danmark, om vi skal bevare grænsekontrollen, siger Støjberg ved EU-møde.

Arkivfoto. Til syvende og sidst beslutter Danmark, om vi skal bevare grænsekontrollen, siger Støjberg ved EU-møde. 
Arkivfoto. Til syvende og sidst beslutter Danmark, om vi skal bevare grænsekontrollen, siger Støjberg ved EU-møde. 

I den virkelige verden har Danmark foreløbig brug for at blive ved med at have grænsekontrol.

Det siger udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) torsdag ved ankomsten til EU's indenrigsministermøde i Bruxelles.

Her har hun samtidig bedt om et bilateralt møde med EU's migrationskommissær, Dimitris Avramopoulos.

Han vil have den danske grænsekontrol stoppet senest om et halvt år.

Støjberg vil sige til EU-kommissæren, at hun er meget tilfreds med, at Danmark kan forlænge den midlertidige grænsekontrol frem til 12. november.

Men hun vil samtidig understrege, at Danmark ikke er på vej til at droppe den.

»Til syvende og sidst er det Danmark, der beslutter sig for, om vi skal bevare grænsekontrollen,« siger Inger Støjberg på vej ind til EU-mødet.

»Det er klart, at der er nogle Schengen-regler også. Men det må nødvendigvis være sådan, at vi melder os ind i den virkelige verden.«

»Og i den virkelige verden er der behov for grænsekontrol, så længe der ikke er styr på de ydre grænser til EU,« siger hun.

/ritzau/

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.