Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Stockholm får Skandinaviens første førerløse bus

Den førerløse bus har plads til 12 passagerer og vil følge en programmeret rute på 1,5 kilometer.

ARKIVFOTO: DGI Landsstævne 2017 En nyudviklet førerløs bus kørte dagen lang på en 300 m. lang prøvestrækning indefor det afspærrede haveområde hvor Landsstævnet foregik. Det er Aalborg Kommune der sammen med Tryg og Keolis Danmark stod bag busforsøget fredag d. 30. juni 2017.
ARKIVFOTO: DGI Landsstævne 2017 En nyudviklet førerløs bus kørte dagen lang på en 300 m. lang prøvestrækning indefor det afspærrede haveområde hvor Landsstævnet foregik. Det er Aalborg Kommune der sammen med Tryg og Keolis Danmark stod bag busforsøget fredag d. 30. juni 2017.

Bussen er ikke bare førerløs, den er stort set også lydløs, når den eldrevne bus kommer kørende på sin rute.

Med plads til 12 passagerer bliver bussen Skandinaviens første selvkørende bus i trafik på almindelig vej.

Det skriver Sveriges Radio.

Bussen ligner en kort sporvogn, og den følger endda også et virtuelt spor ved hjælp af gps.

Den bruger såkaldt Lidar, en teknologi til at måle afstande, der læser situationer i trafikken, og bussen følger en programmeret rute på 1,5 kilometer.

»På taget er der to styk Lidar-sensorer under det, der ligner en skal, og så er der en længst fremme og en længst tilbage på bussen,« siger Peter Hafmar, leder af projektet for Nobina Technology, til Sveriges Radio.

Derudover stikker der et par sorte klumper ud på hvert hjørne af bussen, der også er Lidar-sensorer.

Sensorerne opdager forhindringer på vejen såsom biler, der er parkeret forkert.

I vinterperioden kan der dog også opstå ufarlige forhindringer som damp, der stiger op fra brønddæksler, og her vil bussen også stoppe.

Sikkerheden kommer nemlig først, som Peter Hafmar siger - især i testperioden, der varer de næste seks måneder.

Her kan værten i bussen så overtage styringen. Værten har nemlig en styrepind, som kan tages i brug, hvis der opstår situationer, hvor bussen ikke kan komme videre.

Den indvies onsdag, men selv om at der ikke er en chauffør, slipper passagererne ikke for menneskelig kontakt.

»Der vil altid være en vært om bord, som har ansvaret for kørslen på grund af sikkerhed og fordi, at loven kræver det i dagtimerne«, siger Peter Hafmar til Sveriges Radio.

Selvkørende shuttlebusser er også på vej på de danske veje, hvor Vejdirektoratet behandler den første ansøgning om at indføre dem i Danmark.

De forventer, at de bliver indført i løbet af 2018.

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.