Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Stinkende skifergas har gjort grundejerne til republikanere

Pennsylvania overlever på diskutabel udvikling af gas i undergrunden. Og miljøproblemer er ikke et tema, man vinder en valgkamp på der.

Fracking går kort fortalt ud på at bore ned i undergrunden og pumpe kemikalier ned gennem jordlagene for at få løsnet gassen. I den proces slipper der gas ud, og det stinker.
Fracking går kort fortalt ud på at bore ned i undergrunden og pumpe kemikalier ned gennem jordlagene for at få løsnet gassen. I den proces slipper der gas ud, og det stinker.

PENNSYLVANIA: Nogle dage lugter det, som om at alle køerne på markerne er blevet enige om i samlet flok og på én gang at få luften ud af tarmsystemet.

Men når man har boet i stanken i mange år, så ved man, at køerne er uskyldige. Lugten kommer fra gassen i undergrunden, og der er rigeligt af den.

Beboerne i Washington County i den sydvestlige del af det naturskønne Pennsylvania i USA står stadig i kø for at sælge deres private ejendomsret og især undergrunden. For de mange private selskaber står trods olieprisernes fald stadig i kø for at indgå langtidskontrakter med grundejerne om at hente gas op af jorden.

Fracking hedder det. Og det går kort fortalt ud på at bore ned i undergrunden og pumpe kemikalier ned gennem jordlagene for at få løsnet gassen. I den proces slipper der gas ud, og det stinker.

Men det er kun toppen af problemerne. For drikkevandet trues af forureningen fra de kemikalier, der bliver pumpet ned i jorden. Og i Pennsylvania skændes man stadig om, hvor meget af drikkevandet, der er forurenet.

»Jeg drikker aldrig af hanen mere, men køber mit vand, selv om mange andre stadig drikker vandet. Men naturgassen har været Pennsylvanias redning, efter at kullet og stålfabrikkerne blev økonomisk uinteressante. For hvis ikke vi havde gassen, så ville folk her leve i dybeste fattigdom,« siger Scott Day, formand for Det Republikanske Parti i Pennsylvanias største gasområde, Washington County.

Som en sidegevinst ved udvindingen af den såkaldte skifergas har partiet også oplevet en helt uset fremgang. Demokraterne er hoppet over til republikanerne i stort omfang inden for de seneste ti år.

Årsagen er, at man ikke »gider« demokraternes »ulidelige prædikener« om miljøet.

»Dem kan vi ikke bruge til ret meget. Det drejer sig om at få en ny industri til at fungere. Så må vi tage miljøproblemerne, som de kommer. Og der har republikanerne en kandidat, der vil gøre noget for at få sat yderligere gang i udviklingen af skifergas. Han hedder Donald Trump,« siger formanden.

Og tirsdag går staten til valg. Både demokraterne og republikanerne skal vælge deres bud på en præsidentkandidat, og fem stater skal stemme. Ud over Pennsylvania er det Delaware, Maryland, Rhode Island og Connecticut.

Alle kandidater uanset partifarve har deltaget i valgmøder i Pennsylvania. Men det er Trump, der står til at vinde republikanernes valg.

Han har været så letsindig ikke alene at love at genrejse kul- og stålindustrien. Han har også afgivet et løfte om at bygge gasrørsledninger, så Pennsylvania kan påbegynde en storstilet eksport af naturgas også til udlandet.

»Vi har aldrig fået lov til at bygge de her gasrørsledninger. Vi har måttet komprimere gassen på et fælles opsamlingssted og så transportere det videre med lastbiler til blandt andet Canada. Det har været en dyr fornøjelse, og det betyder, at produktionen under oliepriskrisen er gået voldsomt ned,« siger Scott Day.

Han er dog glad for, at republikanerne de seneste år har haft så stor fremgang, at det politisk set er muligt at gøre noget ved problemerne.

»Selvoptagne småkapitalister«

For det politiske landskab er ændret markant. Washington County var for få år siden en demokratisk region med stærke fagforeninger. Nu består området af folk, som sælger undergrunden til de store selskaber og med en demokrats ord er blevet »selvoptagne småkapitalister«, der ikke tænker på miljøet, men kun på penge.

Det er ikke ualmindeligt, at grundejerne ikke alene betales for leverancerne af gas. De får også hver 50.000 dollar kontant, hvis de lover aldrig nogensinde at rejse sag mod virksomhederne, hvis det viser sig, at boringerne ødelægger grundvandet i området.

»De er blevet republikanere hele bundtet. Den gamle solidaritet, der var i området med stærke fagforeninger, er nu afløst af en vild jagt på penge uanset konsekvenserne for miljøet,« siger Harrison Thomas, som er demokrat, og som bor i den nærliggende by Pittsburgh.

Han har selv arbejdet i kulindustrien, men mener, at Pennsylvania skal klare sig uden fracking, fordi det ganske enkelt ifølge ham skader miljøet.

Men for demokraterne er situationen alvorlig. Republikanerne tordner frem i de områder, hvor fracking er det eneste, folk kan leve af, mens demokraterne har bevaret deres bastioner i universitetsbyerne i delstaten. Især i Pittsburgh.

Men på landet kan man ikke leve af det intellektuelle caffe latte-miljø i Pittsburghs sofistikerede gågader og nye kvarterer med gallerier og museer. Der er man nødt til at se på det ganske enkle: Hvor kommer den næste månedsløn fra. Og når det ikke er fra kul- og stålindustrien, så er der kun gassen tilbage.

46.000 medlemmer har forladt demokraterne alene siden begyndelsen af 2016 og er gået over til Det Republikanske Parti. En tendens, der er blevet yderligere forstærket af Trumps popularitet. Den republikanske kandidat har lovet at se igennem fingre med alle bureaukratiske regler, få etableret de nødvendige rørledninger og lade miljørapporter være miljørapporter.

»Ingen ved rigtigt, om grundvandet tager skade. Der er mange rapporter om det, men ved vi det med sikkerhed? Nej. Der har været forureninger af brønde, men der er sket en betydelig udvikling i forskningen for at forhindre miljøkatastroferne, så det er overdrevet,« siger en anden republikansk politiker i området, Peter Reynolds.

Overdrevet eller ej. Republikanerne har i de områder af Pennsylvania, som udvinder gassen, langt det bedste tag i vælgerne.

Og selv om det i princippet er ligegyldigt ved primærvalget tirsdag, fordi partierne stemmer adskilt, så har demokraterne et ganske alvorligt problem i mange af de stater, som oplever det store skift mellem ny og gammel industri. Som i Pennsylvanias nabostat, Ohio, og i Illinois og for den sags skyld også en række andre stater på den amerikanske østkyst, som har mærket udflytningen af arbejdspladser til Kina.

Så det kan godt være, at det ikke får den store betydning for valge tirsdag, men det kan blive en katastrofe ved det egentlige præsidentvalg i november, at så mange demokrater går over til republikanerne.

Fracking skaber arbejdspladser

»Det kan godt være, at demokraterne har de rigtige svar på tidens miljøproblemer, men det hjælper bare ikke noget, når det ikke er de svar, folk kan bruge til noget. Demokraterne har valgt den »korrekte« miljølinje, som måske giver arbejdspladser på langt sigt: At USA innovativt skal være den førende nation i verden med grøn energi. Men det er ikke et projekt, som indbyggerne i Washington County kan bruge til noget nu og her,« siger Reynolds.

Så selv fagforeningerne i Pennsylvania, som historisk har støttet demokraterne, er nu gået over til fjenden og hævdes i al hemmelighed at støtte republikanske kandidater for at få arbejdspladser, uden at der sættes de store spørgsmålstegn ved miljøet.

»Jeg er modstander af fracking, men kan da godt se, at det skaber arbejdspladser. Jeg er demokrat og vil stemme på Hillary Clinton (demokraternes præsidentkandidat, red.). Men selv jeg er afhængig af fracking. Jeg arbejder i et stort firma, der borer efter gasser, selv om jeg er dybt og inderligt bekymret for miljøet,« siger en kvinde, der ikke vil have sit navn frem netop på grund af hendes holdninger og det, hun arbejder med.

»Jeg husker alt for godt, at Pittsburgh ofte var indhyllet i tåge fra kulkraftværkerne, og man ikke kunne se solen. I dag har vi ikke den slags problemer, men jeg ved godt, at det er et luksusproblem, når så mange blev arbejdsløse, da Pennsylvania ikke længere kunne leve af kul- og stålproduktionen,« siger hun.

Det er i det skyggelandskab, at Trump vinder frem, og de øvrige republikanske kandidater taber terræn.

Ohios guvernør, John Kasich, har stort set ikke vist sig i delstaten og har ikke de rigtige svar.

»Han er i virkeligheden en miljøaktivist,« lyder den ikke flatterende melding fra det republikanske hovedkvarter i Washington County.

»Og Ted Cruz (senatoren fra Texas, red.) tror, at Gud ordner alt,« som det siges i samme åndedrag.

»Vi stoler ikke på luftkasteller«

Tilbage står Trump, som har været i staten flere gange, og som har sørget for, at mange af hans tilhængere har rendt folk på dørene for at love dem, at fortidens storhedstid vender tilbage, og at han vil støtte udvindingen af gassen.

»Det er sørgeligt, at europæerne køber gas i Rusland, når nu man kan få god gas fra Pennsylvania. Vi stiller ingen politiske betingelser for vores gas, og Trump har sagt, at især tyskerne bare venter på at få billig gas fra USA for at slippe for Vladimir Putin. Selv om det nok ikke er realistisk, så er det en sådan udmelding, vi kan forholde os til. Hvorfor skulle vi ikke kunne sælge de gigantiske lagre, vi har liggende. Det kræver kun få investeringer i rørledninger, som vi ikke kan få lov til at bygge for Barack Obama,« siger Scott Day.

I morgen vil sejrherrerne blive Trump for republikanerne og Clinton for demokraterne, siger han. Men ved det endelige valg i november vil Clinton lide et knusende nederlag i Pennsylvania.

»Vi stoler ikke på luftkasteller. Vi har ikke tid til at vente i 20 år på at blive »førende« i grøn energi. Vi har gassen. Og hvis ikke Clinton forstår det, så har demokraterne tabt,« siger Scott Day.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.