Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Status: Fransk politi fortsætter jagt på terrormistænkt kvinde

Billeder viser 26-årig terrormistænkt træne med armbrøst under et besøg hos dømt terrorist. Hun beskrives som bevæbnet og farlig.

Hayat Boumedienne, 26, blev fredag efterlyst af fransk politi sammen med hendes nu afdøde samlever Amedy Coulibaly, 32, som stod bag gidseltagningen i det jødiske supermarked. Foto: fransk politi/handout.
Hayat Boumedienne, 26, blev fredag efterlyst af fransk politi sammen med hendes nu afdøde samlever Amedy Coulibaly, 32, som stod bag gidseltagningen i det jødiske supermarked. Foto: fransk politi/handout.

De franske myndigheder leder fortsat på højtryk efter den 26-årige terrormistænkte franske kvinde, Hayat Boumeddiene, der ifølge franske medier bliver sat i forbindelse med såvel gidseltagning i det jødiske supermarked i Paris i går og drabet på en kvindelig betjent torsdag i Paris.

Den 26-årige har været kærester med Amedy Coulibaly, der ifølge politiet dræbte den kvindelige betjent og fredag stod bag gidseltagningen i det jødiske supermarked, som endte med at koste ham selv livet, da myndighederne stormede bygningen sidst på dagen.

Franske Le Figaro skriver, at der er en forbindelse mellem hende og Kouachi-brødrene, der stod bag angrebet på Charlie Hedbo og i går blev skudt af politiet efter at have forskanset sig i en fabriksbygning i Dammartin-en-Goele nord for Paris.

Ifølge den offentlige anklager i Paris har hun i løbet af 2014 udvekslet 500 opkald med konen til den en af brødrene.

Den 26-årige kvinde er af politiet beskrevet som farlig og bevæbnet.

En række billeder fra 2010 offentliggjort af avisen Le Monde viser, hvordan hun, angiveligt i selskab med Amedy Coulibaly, poserer med en armbrøst iklædt niqab, der er forbudt i Frankrig.

Billederne er taget i franske Cantal, hvor hun og Amedy Coulibaly besøgte Djamel Beghal, som i 2005 blev dømt for at planlægge terror i Frankrig.

Angiveligt har den 26-årige kvinde og Amedy Coulibaly kendt hinanden siden 2010, og de har boet sammen, siden han blev løsladt efter fire års fængsel sidste år.

Han sad i fængsel for at have deltaget i planer om at befri en fængslet jihadist, som stod bag et bombeangreb med otte dødsofre i Paris i 1995.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.