Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Stadig flere indvandrere begår hård kriminalitet i Tyskland

En eksplosiv stigning i kriminalitet begået af migranter og asylansøgere får nu Tysklands indenrigsminister til at råbe vagt i gevær. Særligt nordafrikanske migranter dukker op i den tyske kriminalstatistik

Arkivfoto. En eksplosiv stigning i kriminalitet begået af migranter og asylansøgere får nu Tysklands indenrigsminister til at råbe vagt i gevær. Særligt nordafrikanske migranter dukker op i den tyske kriminalstatistik
Arkivfoto. En eksplosiv stigning i kriminalitet begået af migranter og asylansøgere får nu Tysklands indenrigsminister til at råbe vagt i gevær. Særligt nordafrikanske migranter dukker op i den tyske kriminalstatistik

BERLIN: Senest siden hundredvis af kvinder blev udsat for seksuelle krænkelser i nytårsnatten 2015-2016 i Köln, har tysk politi haft fokus på kriminalitet begået af nordafrikanske indvandrere.

Nu bekræfter officielle tal en bemærkelsesværdig stigning i forbrydelser begået af nordafrikanere i Tyskland i løbet af 2016.

Mandag fremlagde indenrigsminister Thomas de Maizière i Berlin konklusionen på en frisk rapport fra det tyske kriminalpoliti BKA.Tallene dokumenterer, at migranter fra især de nordafrikansk lande Tunesien, Algeriet og Marokko oftere end andre grupperinger, som eksempelvis syrere, begår tyveri eller bedrag.

»Andelen af statsborgere fra Maghreb-staterne […] i gruppen af mistænkte var meget højere end deres andel af gruppen af indvandrere som helhed«, hedder det ifølge BILD i en analyse fra BKA fra marts i år.

Ikke desto mindre har tyske udlændingemyndigheder vanskeligt ved at hjemsende uberettigede asylansøgere og andre migranter fra Nordafrika. Ud af 130.000 nordafrikanere i Tyskland er godt 9600 blevet bedt om at forlade Tyskland. Ikke desto mindre lever 6700 af dem på tålt ophold i Tyskland på grund af enten sygdom eller manglende identifikationspapirer, skriver BILD.

Markant stigning

Men det er ikke kun nordafrikanske indvandrere, der vækker bekymring i Tyskland. Også når det gælder kriminalitet begået af flygtninge, er der tale om en nedslående udvikling. I 2016 steg antallet af forbrydelser begået af flygtninge og asylansøgere med 52,7 pct.

Særligt urovækkende er den del af statistikken, der viser en stigning på 66,5 pct. i antallet af ideologisk, herunder islamistisk motiverede forbrydelser begået af udlændinge i Tyskland.

Netop den udvikling vil Thomas de Maizière nu bremse med en hårdere kurs over for kriminelle asylansøgere.

»Personer uden krav på beskyttelse har ikke ret til at blive i vores land. Og når man begår alvorlige strafbare handlinger, mister man sin ret til at opholde sig i Tyskland«, sagde indenrigsministeren i Berlin.

Mens antallet af indbrud og hjemmerøverier er faldet, viser rapporten imidlertid en generel stigning i antallet af mord- og voldtægtssager uagtet gerningsmandens ophav. I 2016 blev der begået 14,3 pct. flere mord i Tyskland end i 2015. Når det gælder sager om voldtægt eller seksuelle overfald har kriminalpolitiet registreret en stigning på 12,8 pct.

Troels Heeger er Berlingskes korrespondent i Tyskland

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.

  • Business
  • Politiko
  • Nationalt
  • Globalt
  • Debat
  • Kultur
  • Livsstil
  • AOK
  • Shop
  • E-avis