Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sportslægeskandale tvinger rektor i Michigan til at sige op

Mange misbrugsofre mener, at Larry Nassar kunne være stoppet tidligere, hvis universitetet havde reageret.

I sit opsigelsesbrev skriver Lou Anna Simon, at når tragedier bliver politiseret, så er skyld uundgåeligt. Reuters/Brendan Mcdermid/arkiv
I sit opsigelsesbrev skriver Lou Anna Simon, at når tragedier bliver politiseret, så er skyld uundgåeligt. Reuters/Brendan Mcdermid/arkiv

Lansing. Rektor på Michigan State University Lou Anna Simon træder tilbage. Det oplyser hun onsdag aften amerikansk tid.

Simons opsigelse kommer i kølvandet på en skandale, der omhandler sportslægen Larry Nassar. Han blev tidligere på dagen idømt mellem 40 og 175 års fængsel for at have forgrebet sig seksuelt på gymnastikpiger og andre piger og unge kvinder.

Nassar arbejdede for Michigan State University og det amerikanske gymnastikforbund, som træner OL-gymnaster. Han var de amerikanske gymnasters læge gennem fire olympiske lege.

Mange af ofrene har kritiseret universitetet for at fejlhåndtere tidligere klager over Nassar. De mener, at han kunne være blevet stoppet langt tidligere, hvis skolen havde reageret.

I sit opsigelsesbrev skriver Lou Anna Simon, at når tragedier bliver politiseret, så er skyld uundgåeligt. Hun erkender, at hun som rektor er et naturligt fokus for vreden i denne sag.

Anna Lou Simon har været rektor på universitetet siden 2005.

Opsigelsen kommer, efter at universitets bestyrelse havde givet hende et ultimatum: Sig op eller bliv fyret.

De kvindelige gymnastikstjerner Simone Biles, Aly Raisman, Gabby Douglas og McKayla Maroney har de seneste måneder fortalt deres historier.

De har berettet, at Nassar forgreb sig på dem, mens de var i behandling hos ham.

- Hvis blot en voksen havde lyttet og havde haft modet og karakteren til at handle, så kunne denne tragedie have været afværget, sagde Aly Raisman under onsdagens retsmøde.

I alt har 169 piger og kvinder fortalt, at Nassar har misbrugt dem.

/ritzau/AP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.