Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Sponsorer flygter fra Fox News efter sexchikane-sag

Beskyldninger om chikane mod tv-vært Bill O'Reilly får nu annoncører til at flygte fra hans populære program.

En række af de tungeste sponsorer har indstillet deres annoncer til det mest sete program på den amerikanske tv-station Fox News.

Annoncørerne har valgt at trække deres tv-spots tilbage fra programmet »The O'Reilly Factor«, efter at en række kvinder har beskyldt programmets vært, Bill O'Reilly, for sexchikane eller anden upassende opførsel.

Tirsdag valgte både det amerikanske forsikringsselskab Allstate og den franske medicinalvirksomhed Sanofi at trække sig som sponsor af programmet.

En række bilproducenter ønsker heller ikke længere, at deres brand associeres med programmet. »The O'Reilly Factor« er især populært blandt konservative amerikanere.

»Involvering og støtte til kvinder er vigtige værdier for Allstate. Vi er bekymrede for problemerne omkring programmet, og vi har suspenderet vores reklamer,« siger Justin Herndon, talsmand for Allstate, om beslutningen.

I en erklæring fra Sanofi lyder det, at selskabet har valgt at »omallokere« dets annoncer.

»Kontroverserne omkring »The O'Reilly Factor«-programmet og beskyldningerne mod Bill O'Reilly er emner, vi tager alvorligt og vil fortsætte med at holde øje med,« hedder det.

Artiklen fortsætter under billedet:

ARKIVFOTO: Bill O'Reilly
ARKIVFOTO: Bill O'Reilly

Sponsorflugten kommer, efter at The New York Times tidligere på måneden skrev, at Bill O'Reilly og hans arbejdsgiver har betalt omkring 13 millioner dollar - eller 90 millioner kroner - i et forlig.

Det blev indgået med fem kvinder, der enten havde arbejdet for ham eller medvirket i hans show.

Kvinderne havde blandt andet beskyldt værten for verbale overgreb, sjofle kommentarer, uønskede tilnærmelser og telefonopkald, hvor det angiveligt lyder som om, at han onanerer.

Ud over Allstar og Sanofi har også BMW, Hyundai og Mercedes-Benz indstillet sponsoratet.

»Selv om det er svært at gennemskue, hvad der er fakta i sagen, så er beskyldningerne foruroligende,« siger Donna Boland, der er talsmand for Mercedes-Benz.

/ritzau/AFP

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.