Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Spionage-mistænkte imamer er forduftet fra Tyskland

Mindst ti tyrkiske imamer, der mistænkes for spionage for Erdogan, har forladt Tyskland. Alligevel har familieministerium genoptaget støtte til imamernes omdiskuterede moskeforening.

Ti tyrkiske imamer har forladt Tyskland efter spionageanklager. Imamerne har viderebragt oplysninger om Erdogans modstandere i Tyskland.
Ti tyrkiske imamer har forladt Tyskland efter spionageanklager. Imamerne har viderebragt oplysninger om Erdogans modstandere i Tyskland.

Først spionerede de mod Erdogans modstandere. Men da de blev grebet på fersk gerning, skyndte de sig at forlade Tyskland.

Derfor savner tyske myndigheder i øjeblikket ti spionagemistænkte imamer fra det tyrkisk-islamiske forbund DITIB. Sandsynligvis har imamerne allerede forladt Tyskland for at undgå retsforfølgelse.

I december kom det frem, at tyrkiske imamer fra DITIB på vegne af Tyrkiets officielle religiøse myndighed Diyanet systematisk har indsamlet oplysninger om tyrkere bosat i Tyskland og med forbindelse til Gülen-bevægelsen. Erdogan og hans tilhængere betragter den eksilerede prædikant Fethullah Gülen som den ansvarlige for det mislykkede militærkup i Tyrkiet i juni sidste år.

Ikke mindst på grund af de forduftede imamer har det vakt forundring, at tyske familieministerium, der ledes af socialdemokraten Manuela Schwesig, netop har vedtaget at udbetale en allerede bevilget sum på godt en million euro som støtte til tre DITIB-projekter. Ifølge tyske medier drejer det sig om to initiativer inden for den tyske regerings program mod højreekstremisme, vold og menneskefjendskhed samt et projekt om flygtningehjælp.

Selv om familieministeriet fremhæver, at der ikke er forbindelser mellem de støttede projekter og de spionageanklagede imamer, vækker beslutningen flere steder forargelse.

»Det kan ikke være rigtigt, at man fortsat støtter en forening, der er involveret i en spionage-affære. Og Forbundsregeringen lader bare som ingenting,« siger det grønne forbundsdagsmedlem Volker Beck til Die Welt.

Ødelagt tillid

Med 900 moskeer og godt 800.000 medlemmer er DITIB Tysklands største islamiske paraplyforbund og betragtes af mange kritikere som Erdogans forlængede arm i Tyskland. Tyske skatteydere har siden 2012 finansieret adskillige DITIB-projekter, herunder integrations- og ungdomsprojekter. Da den tyske statsadvokat i januar indledte efterforskning af flere DITIB-imamer, valgte ministeriet i første omgang at suspendere udbetalingen til DITIB.

I mellemtiden har familieministeriet betonet nødvendigheden af at genoptage støtten for at forhindre radikalisering af unge.

»Projekterne er af elementær betydning for styrkelsen af demokratiske holdninger,« siger en talsmand for ministeriet til Die Welt.

Ministeriets forklaring støder dog ikke ligefrem på forståelse hos det konservative regeringsparti CDU.

»DITIB har ødelagt meget tillid på tysk side, men foreningen er heller ikke længere en passende repræsentant for den unge generation,« siger CDU-politikeren Cemile Giousouf, der er vice-formand for forbundsdagens tysk-tyrkiske udvalg, til Die Welt.

Troels Heeger er Berlingskes korrespondent i Tyskland

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.