Du er logget ind

Din profil kan bruges på Berlingske.dk, Business.dk og bt.dk, der alle er en del af Berlingske Media. Du kan altid logge ud eller opdatere dine oplysninger ved at klikke på dit profilnavn.

Spiller du krigsspil? USAs militær har brug for dig!

Det amerikanske militær leder efter unge, der mestrer computerspillet »Call of Duty«. For spillere er perfekte til at styre droner og føre fremtidens krig. Grænserne mellem virkelighed og underholdning udviskes. Eller hvad?

De amerikanske MQ-1 Predator-droner har blandt andet været udgangspunkt for mange af angrebene på al-Qaeda-ledere i Mellemøsten. Foto: U.S. Air Force/Lt Col Leslie Pratt
De amerikanske MQ-1 Predator-droner har blandt andet været udgangspunkt for mange af angrebene på al-Qaeda-ledere i Mellemøsten. Foto: U.S. Air Force/Lt Col Leslie Pratt

SANTA FE: Måske har du sådan en i kælderen. Eller barrikaderet i et værelse: En søn, der er gået i ét med et joystick og et krigsspil. Han ser kun dagens lys, hvis han absolut skal, og han er fortabt i sit lydspor af eksplosioner, skud og mandige mænd. Og du er bekymret – for hvad skal der blive af Mikkel?

Men der er håb, for selv om det ikke virker sådan, sidder Mikkel og udvikler færdigheder, som en del af arbejdsmarkedet kan bruge, nemlig militæret og militærindustrien.

Dave Anthony er et bevis for det. Den amerikanske tænketank Atlantic Council udnævnte ham i sidste måned til fellow, og hans opgave bliver at bidrage til analysen af fremtidens krige. Som teenager spillede han krigsspil døgnet rundt, som 18-årig blev han tester af spil og senere instruktør af spillet »Call of Duty: Black Ops«, der har solgt fem millioner eksemplarer. Pentagon indkaldte ham som konsulent, og nu er han så endt som fellow og tænker.

Han er ikke ene om gråmeleringen af spil og virkelighed.

På det sociale medie Reddit kunne brugerne stille spørgsmål til fire dronepiloter, som svarede fra deres base i Afghanistan. De spillede alle fire »Call of Duty« – »vi går helt vildt op i det,« skrev en af dem – og de nævnte det som en af deres kvalifikationer.

I bogen »Wired for War« portrætterer P. W. Singer en dronepilot, der oprindeligt meldte sig som flymekaniker. Men han havde aldrig gjort skolen færdig, og derfor blev han afvist. Tilfældigvis spurgte rekrutteringsofficeren, om han havde andre kvaliteter. Han var en effen computerspiller, svarede han, og luftvåbenet afprøvede ham som dronepilot – og bingo. Han var så god, at han endte som lærer på droneuddannelsen, skriver Singer.

Jagerpiloter var en katastrofe

Men hvorfor er spil en kvalifikation? Fordi krig ikke længere er krig. Siden tidernes morgen har det været det ultimative fysiske udtryk, og idealet har været et muskelbundt af en actionman. Men krig er i dag også cyberkrig, som kræver hackere, der er gode til binære koder og ikke til forhindringsbaner, og krig er droner og robotter, som kræver computereksperter, der er gode til skærmstress og ikke til overlevelsesøvelser.

Så militæret har brug for en ny type soldater og befalingsmænd, og det er her, computerspil kommer ind i billedet.

Singer kalder tendensen for »militainment«, en udviskning af grænserne mellem militær og underholdning, og det er ikke noget nyt, skriver han. I mindst 5.000 år har kulturen ladet sig inspirere af krig, men nu går inspirationen den modsatte vej, og det er til gengæld noget nyt. Militærcheferne erkender, at computerspil ofte har været bedre til at se frem i tiden end dem – »Call of Duty« forudså rækkevidden af droner og robotter før end Pentagon – og de rekrutterer derfor spilmagerne til at forsøge at se rundt om hjørner.

Og hvem mestrer rundt-om-hjørnet? De mennesker, som mestrer spillene.

Ph.d.-stipendiat Carrie Andersen beskriver i en artikel i tidsskriftet Surveillance and Society, hvordan et computerspil som »Unmanned« kan uddanne enhver til dronepilot, og hvordan det forbereder spilleren på fremtidens krig. Professor Mary Cummings er selv tidligere jagerpilot, og hun når til samme konklusion: At computerspillere er de bedste dronepiloter og cyberkrigere.

I begyndelsen forsøgte luftvåbenet at bruge jagerpiloter som dronepiloter, men det var en katastrofe. En drone flyver sig selv, og jagerpiloterne kvittede jobbet i frustration. Computerspillere er omvendt vant til at overlade de finere manøvrer til computeren, og de er enestående til at multitaske med et joystick, når det går løs, skriver hun. De mangler kun at lære to kvaliteter, og det er kedsomhed og ufølsomhed.

En dronepilot keder sig 90 pct. af tiden, og det er spillerne ikke vant til – og mange af dem får også kvababbelser, når de slår rigtige mennesker ihjel. Begge problemer kan formentlig løses. Cummings arbejder på software, som kan afhjælpe kedsomheden for dronepiloter, og militæret arbejder selv med et program, der skal lære dem ufølsomhed.

Hæren holder øje med de bedste

Men hvordan finder militæret fremtidens rekrutter?

Svaret får vi blandt andet på to gymnasier i Huntsville i Alabama. Det lokale skoledistrikt har udnævnt Pentagons tidligere cheføkonom til direktør, og han har indført cyberkrig som valgfag. I en reportage på NPR kunne man høre eleverne simulere en cyberkrig om infrastrukturen, og de lærte at hacke sig ind i systemer og forsvare sig mod fjendtlige hackere, alt sammen finansieret af Pentagon og med besøg af militære eksperter.

»Jeg håber, at jeg kan gøre en karriere ud af noget, som jeg elsker – at kode og hacke,« sagde Christopher Lin, elev i 2.g.

»America’s Army« er et andet eksempel på rekrutteringen. Pentagon har udviklet spillet, som er blevet et kæmpehit. Ni millioner mennesker spiller spillet online, og man skal indtaste sit navn, og ifølge den nye dokumentarfilm »Drone« kontakter militæret særligt talentfulde spillere.

Et tredje eksempel kommer fra antropologen Robertson Allen, som beskriver hærens såkaldte Virtual Army Experience. Det er et rekrutteringsredskab, som Pentagon sender til den slags steder, hvor der kommer mange unge mennesker. Her opstiller militæret en barak med computere, der simulerer krig. Allen beskriver, hvordan der kan være fire timer lange køer for at komme ind og spille, og hvordan militæret nøje vurderer spillerne.

Alt sammen et varsel om en fremtid, der minder om sci-fi romanen »Ender’s Game«, hvor militæret får øje på en ung mand, der har et usædvanligt talent som spiller. De rekrutterer ham, og han leder en simuleret krig mod en fjende, som han udrydder. Bagefter får han at vide, at det ikke var spil, men virkelighed, og at han har udryddet en fjendtlig civilisation. Han bryder sammen.

»Måske er det umuligt at simulere en identitet uden at blive til det, man giver sig ud for at være,« erkender han.

Det viser udviskningen af grænserne, men også – til sidst – grænsernes hævn.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på Berlingske.dk skal du tillade visning af annoncer på Berlingske.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer Berlingske.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.